10.
heel Bog, hvis jeg vilde vise denne Sags Rigtighed med de overflødige Ex¬
empler, som vi daglig have for Øyet; jeg vil allene opofre disse mine Blade
paa at forestille mine Læsere denne forunderlige Sandhed i Anledning af et
Menneskes Vankundighed i sin egen Sag.
Alle de, som ey have taget Plads iblant dem, der kuldkaste Naturens
Lov, og agte ringe om de Pligter, som den befaler et Menneske at iagtta¬
ge i Henseende til sig selv, tilstaae, at et Menneske efter dens Bydende i
Særdeleshed er forbunden til at giøre sin Tilstand meere og meere fuldkom¬
men, ved at giøre sig frie fra de overvindelige Svagheder, og ved at giøre
Forstanden skikket til at indsee en Ting paa visseste Maade. De paastaae,
at et hvert Menneske, der vil fortiene sit Navn, bør i Særdeleshed legge
Vind paa at kiende sig selv, en Kundskab, der efter deres Tanker er saa¬
meget meere nødvendig, som den kand tiene i sin Orden til at giøre Villien
reenere, og de medfødte Begierligheder meere uskyldige, ja forekomme det o¬
verflødige Onde, som man daglig seer de Mennesker at stifte i Verden, der
ere fremmede i deres egne Huuse, og ansee deres Væsen langt anderledes,
end de virkelig burde; men, at Mangel paa egen Kundskab ogsaa kand befor¬
dre Lyksalighed, skal jeg stræbe i følgende Blade at godtgiøre.
At min Betragtning kand blive desto meere ordentlig, vil jeg legge Grun¬
den til den, ved at inddeele Verdens Jndbyggere i visse Classer. Som den¬
ne Rang grunder sig paa Menneskenes naturlige Beskaffenhed, saa bliver den
ey politisk men philosophisk, jeg stiller den ikke paa et Menneskes udvortes
Omstændigheder, thi jeg maatte da frygte for et hysteron proteron, og Or¬
denen vilde maaskee blive heel baqvendt og u-ordentlig, men jeg stiller mig
Menneskenes Egenskaber for Øyne, og forsikrer enhver om sin tilbørlige Ret.
De adskillige Classer, som jeg er sindet at anføre, blive ikkun tre, og
jeg sætter i den første de Skabninger, der i sær fortiene at bære Navn af
Mennesker. Naar jeg betragter denne Hob, merker jeg vel, at den er den
herligste, men seer tillige, at den bliver den mindste. Mange skulde vel ind¬
bilde sig at have Rettighed til et Sted i den samme; men, at ingen skal be¬
drage sig, maa jeg erindre, at ingen fortiener saa anseelig en Plads, uden
de, der ere begavede med en ypperlig Forstand; der besidde en naturlig Fær¬
dighed til at giøre sig tydelige Begreber om en Ting i sin fulde Sammenhæng,
der ere i Stand til at skielne imellem Lys og Mørke, Sandhed og Løgn;
der ved Læsning og Eftertanke have forskaffet sig en priselig Jndsigt, og lade
den Kundskab i Forstanden tiene sig til at forbedre Villien. De faa Men¬
nesker, som høre til denne Hob, ere ligesom den fineste og beste Deel af det men¬
neskelige Kiøn, og man kunde snart have Aarsag til at ønske dem Udødelighed.
Til den anden Classe henfører jeg dem, der besidde almindelige Egen¬
skaber, der have Gaver til at fatte en Konst eller Videnskab efter megen
Møye, megen Tid og megen Underviisning; men ey finde sig i Stand til
