317.
No. 34.
Udgivet den 31 Decemb. 1744.
Sælges udi E. H. Berlings Bogtrykkerie for 2. Skilling.
Nunqvar satisdicitur, qvod nunqvam satis discitur.
D¬
e verdslige Viise give os iblant andre disse Lærdomme, at af Skabe¬
rens første Indretning hænge alle de Ting og Hendelser, som vi dag¬
lig kand spore, sær i Naturens Rige. De ligne vor Verden ved en Machi¬
ne, der er samlet af adskillige Deele, og ved et Seyer-Verk, der maa ha¬
ve den eller den Bevægelse, give den eller den Tiid tilkiende, fordi det saale¬
des er indrettet. Jeg veed ikke, om jeg uden Kietterie kand hentyde denne
Lærdom paa Mennesket, og jeg bedrager mig maaskee ikke, om jeg siger, at
de fornuftige Skabninger have foruden de Love, som ere dem givne, saa
vidt de ere fornuftige, ogsaa saadanne, som de have tilfælles med Dyrene,
at de rette sig efter deres Sandser, ja vel og som de andre Ting, der mangle
det saa kaldede naturlige Liv, at de følge visse Bevægelses Love, efter den
Drift og de Jndflydelser, som de Ting, der ere uden for dem, have i de¬
res Legemer.
Man forkaster mange Meeninger, fordi man ikke seer deres Grunde,
og man har iblant andet vildet nægte, at de himmelske Legemer have ingen
Jndflydelse i de Jordiske. Man skulde ikke kalde dette i Tvivl, hvis man
vilde have alle Omstændigheder for Øyet, og man skulde mueligt kiende Sand¬
heden i mange Poster, hvis man ret vilde agte paa Tiderne. Physici af en
vis Sect have mærket, at Maanen og de andre Planeter gjøre meget til
Planternes Vext og Misvext, siden disses Bevægelse hænger af hines onde
eller gode Jndflydelse; Jeg har mærket, at Menneskene i vor Verden paa
een Tiid om Aaret meere end en anden have bøyede Legemer, hurtige Beene¬
geskæftige Hænder, veltalende Munde, og jeg finder hertil ingen anden Aar¬
sag, end de Virkninger, som denne Tiid har i deres Legenier meer end anden.
Man eftersee alle Aarets Tider, og man skal finde, at Mennesker i
de saa kaldede polerede Stæder ere ikke i større Allarm end i Aarets første
Maaned og Maanedens første Dage. Med det begyndende Nye-Aar fin¬
der man sig forbunden at aflegge nye Prøver paa sin Underdanighed, sin Ær¬
bødighed, sin ubeskrivelige Kierlighed. Porterne storme til deres Velynde¬
res Porte, og for at blive aflagde med en solide Nye-Aars-Gave, overgive
de hundrede Beviser paa deres Ydmyghed, og give deres Papirer Geleyde af
tusinde Lykønskninger, der moxen hos de fleeste kand ansees som poetiske
Jndfald, og have ikke Sted uden paa de overleverede Blade. Clienterne
