319.
vil erindre, er dette, at man undskylder mig, om jeg just ikke holder mig den
fastsatte Rang efterretlig. De Store og Fornemme kand vel ved udvortes
Omstændigheder være ophøyede over andre, men naar de ikke ere saa hof¬
modige, at de jo give mange Laster Herberg, fornedre de sig ofte under de
Allerringeste; Jeg følger den Orden, som jeg har sat i mine Blade, og,
naar jeg har gjort min Opvartning hos de Borgere, hvis Laster jeg til Dato
har stræbt at udrødde, meener jeg at have viist min Skyldighed imod de tre
Deele af Danmarks Indbyggere.
Nogle af de Mennesker, som jeg i Fortalen til mit Arbeyde forud
spaaede at vilde blive mine Fiender, have ogsaa ved adskillige Leyligheder viist,
at min Spaadom ikke har feylet; Jeg erklærede reent, hvad Nytte jeg meen¬
te at kunde flyde af det philosophiske Morale, jeg satte de Grændser, over
hvilke det ikke maa stige, jeg lovede ey at gjøre de theologiske Moralister
Jndpas i deres Embede; men alle disse Erindringer have hidindtil været
forgiæves; det Navn, som jeg har givet mit Skrift, er alt nok til at for¬
dømme det, og en Mand, der vil arbeyde paa det borgerlige Væsens ud¬
tiene at bandsættes. Jeg betaler disse Misfornøyede med deres egen
vortes Forbedring, har ikke nødig at forsee sig meere, naar han skal for¬
Mynt; de vil ikke lade mine Erindringer tiene til mit Arbeydes Forsvar, og
jeg anseer ikke deres Declamationer at være grundede; Deres Raaben i¬
mod mine Papirer kand vel røre mine Øren, men ikke mit Gemytte, og,
naar de kalde mit Arbeyde Hednisk, kalder jeg deres Critiqve u-kierlig og u¬
christelig. De kunde behøve et klarere Syn, et kierligere Hierte, et reene¬
re Blod, en bedre Studere Maade, en nyttigere Materie; jeg vil ønske
dem alt dette; thi saa ønsker jeg mig selv Fred.
Fædernelandet kunde vel være tjent med retskafne Patrioter, men
hvo ere disse? Jeg har forløbet mig i at beskrive de samme, og jeg vil ikke
raade nogen at træde i de Fodspor, som jeg selv haver anviist; De urimelig¬
ste Veye fore snarest til Maalet, og blev ikke den en Fiende af manges Lyk¬
salighed, der vilde raade dem til at vandre paa andre, Lader eder ikke for¬
styrre i eders Roe og eders Konstgreb, J egennyttige Borgere; giver Sa¬
gerne de deyligste Farver, at J selv med desto større Fordeel kand høste;
Lader den største Hob spæe til eders Bøsse, og viser for Verden, at J for¬
staae at kiøre, saa længe J har Svøben. Med det Nye=Aar kunde jeg
vel ønske eder en liden Portion af Kierlighed til det almindelige Beste, et re¬
deligere Hierte imod det Land, hvor J nyde godt, men jeg frygter, at, om¬
J skulde blive sindede saaledes at forandre Huusholdningen, vilde J ved
Aarets Udgang, naar J skulde clausulere og revidere eders Regnskaber,
