320
finde en temmelig Rabat. J handle derfor fornuftigst, om J blive paa
de gamle Veye, og i Hierterne lee af dem, der ikke vil kalde eders Op¬
rigtighed i Tvivl.
Glæder eder, J fugtige Bacchi Tilbedere, at J nu have et heel Aar
for eder, da J kand slukke den vedvarende Tørst. Det lader ilde, i sin
Religion at vise sig som en Veyer-Hane, og hvor vilde ikke eders forrige
Medbrødre drive Spot med eder selv, hvis en Forandring skulde skee med
eder i det nye Aar, J u-menneskelige Mennesker, der leve allene for at
æde, bliver ikke u-barmhiertige imod eders egne Legemer, og lader ikke
eders Sundhed og Liv ligge eder saa om Hiertet, at J for deres Skyld
skulde nægte eders Gane sine sædvanlige Rettigheder. Jeg ønsker eder med
Drankere, eders Brødre, en stedsevarende Tørst og Hunger; thi jeg veed,
at J ønske eder ikke selv bedre; Naturen kunde ikke beviise eder en større
Velgierning, end om den vilde lade eders Mave beholde en idelig Vext,
og, naar J efter den philosophiske Tilskueres Sigende, kand æde meere end
J kand taale, og dog beholde en Beqvemhed til at forrette eders Siæls¬
Gierninger, seer jeg ikke, at J forsee eder, om eders Leve Maade stedse
bliver den samme, i det ringeste handler J ikke imod hans Principia, der i
denne Post ere heel solide og fornuftige.
Jeg igienkalder de Regler, som jeg har fordristet mig at give Forældre,
i Henseende til deres Børns Opdragelse, jeg har siden merket, at en Op¬
tugtelse, der skal være efter Moden, vil ikke vel gaae for sig, om den skal
indrettes efter min Plan. Blev Børnenes Opdragelse fornuftig, vilde de¬
res Lykke blive tynd; Og, naar Forældrene skulde vise, at de havde bragt
Mennesker til Verden, vilde en stor Deel af deres Fornøyelser blive til in¬
tet. Jeg ønsker dem derfor all den Færdighed, som de ønske sig selv, til
at giøre deres Børn til Pikelheringer, og hvis de ey havde taget deres Op¬
dragelse paa en bedre Fod, end jeg har anviist, kunde de i disse Dage ikke
glæde sig ved at see deres Børns vel indrettede og afpassede Complimenter.
Min philosophiske Spectator taler om denne Sag langt grundigere end jeg,
og naar Forældrene i sær beflitte sig paa at lære deres Børn Logiquen, saa
snart de kand tale, kand de i deres tiende Aar være ligesaa store Philosophi,
som Philosophen selv; i Særdeleshed vilde Forældre naae deres Øyemerke,
hvis de kunde følge Mandens Raad, og forbedre deres Børns Fornuft¬
sluttende Kraf, de den Kraft, som slutter og fængsler Fornuften; thi en
Education, der da ikke blev foretagen efter de Love, som Viisdom og det
almindelige Beste (tvende nu ubrugelige og intet betydende Navne) foreskrive,
vilde da best gaae for sig, og vise sig i tusinde herlige Frugter.
