321.
Et misundeligt Menneske er snart som en Fanaticus, i det ringeste
have de ofte begge deres Sygdomme paa een Maade af een Kilde; ligesom
man derfor siger, at en Fanaticus cureres ikke ved Ord men Urter, saa vil
jeg ogsaa henviise mange Misundelige til et godt Apothek, og recommende¬
rer dem Piller, der ere tienlige imod Hypcondrie; thi naar denne Sygdom
bliver udjaget af Legemet, vil Misundelsen og andre dens Følger af sig selv
blive til intet. Saadanne Mennesker ønsker jeg da en god Restitution, at
de ikke skal fortære sig selv over andres Lykke, eller fælde umilde og haarde
Domme over dem, som de maaskee aldrig have seet.
Naar jeg nærmer mig til Modens Tempel, beskuer jeg med Ærbø¬
dighed hendes smilende Ansigt, og afbeder min Forseelse, at jeg saa dristig
har angrebet hendes Tilbedere, der allevegne finde saa mange berømmelige
Forsvarere; dette erindrer mig ogsaa, at jeg ey skal falde i Forundring,
om jeg seer ingen Non-Conformister i de Danske Egne. J denne Post
meener jeg da at være forligt med mine Brødre, og jeg vil, for at aflegge
Prøve paa min Orthodoxie, ønske, at i det begyndte Aar maatte indfalde
ligesaa mange Forandringer i Moden, som der ere Dage i Aaret; thi paa
den Maade meener jeg, at Dyrkelsen ret kunde gaae for sig med Lykke.
At ønske Danske Jndbyggere en Væmmelse til fremmede Sager,
saa længe de ey kand have de fornødne Ting inden deres egne Grændser,
holder jeg urimeligt. Ønsket var lidet meere fornuftigt, skiønt tillige meere
dristigt, om det allene gik ud paa de Forhindringers Opdagelse, der hol¬
de Nytten af de giorte Anstalter tilbage. Mange Hemmeligheder, saavel
Ondskabs som andre, forefalde ikke mindre i politiske end andre Affaires, og,
naar man ey kand, eller rettere, ey maa see en Tings Sammenhæng,
bliver det ikke mueligt at arbeyde paa dens Fremgang.
Alle Raisonne¬
mens, alle Slutninger, alle Forslage ere forgiæves, saa længe Hoved¬
Aarsagen til det Onde skal være skiult; kunde jeg tiene mit Fæderneland ved
at forbande all egen Jnteresse, der legger Steene i Veyen for de nyttigste
Sager, skulde jeg gierne dertil vise mig villig.
Hvis vi havde Tallet af de i dette Aar ved Ægteskab foreenede
Mennesker for Øyne, skulde vi erfare en anseelig Summa, kunde giort
blive gjort, vilde jeg ønske, at den største Deel af disse Ægteskaber ikke
maatte være af det u-naturlige og u-rimelige Slags. De gamle Brødre,
der have sluttet Contract med unge Skiønheder, de bedagede Qvinder, der
have giftet sig med unge Mænd, kand alle behøve Taalmodighed til at bæ¬
re hver sin Skjebne, jeg ønsker dem derfor den samme, hvorvel jeg kunde
