323
blive overbeviste om eders Fattigdom, og denne Kundskab vilde blive den
kraftigste Lægedom imod de Raserier og phantastiske Griller, der foruroe¬
lige eders Hierner. Jntet foraarsager eders Ulykke, uden eders Lettroen¬
hed og forfængelige Haab, kand J da ved Tidernes Erfarenhed ikke blive
kloge, og kand J ikke af deres Exempler, der ere blevne fattige ved at be¬
rige Skomagere, lære, at Verden er nu meere polered, end i de forrige
Dage, og at Fordeele give en god Lugt, de maa komme hvorfra de vil,
Tager derfor eders Øverstes Reglement til Hierte, og den Tiid, som J
anvende forgiæves paa at gjøre eder trætte og hungrige, blev anlagt med
større Nytte, hvis J enten øvede eder i Taalmodighed, eller i saadant Ar¬
beyde, der allene bør forrettes af Fattige. Eders egentlige Øyemerke
opnaaes aldrig, med mindre eders Velyndere maatte faae Øyne og Ørne;
og, skulde de være trængende til disse Lemmer, ønsker jeg, at de i Aar¬
maatte faae dem, og stedse beholde dem.
Scenen er forandret, og Hyklere spille nu ikke deres Role med synder¬
lig Fordeel (jeg taler om smaa Hyklere) Miiner og tvungne Grimacer vil nu ikke
forslaae, og da man for seylede i Vest, maa man nu gaae i Ost; de som
forstaae Compasset og Magnetens Kraft, komme lykkelig i Havnen, dog ik¬
ke uden en Slags Skibbrud. Jeg for min Deel misunder ingen sin Lykke;
jeg ønsker meget meere saavel Hyklere som Plump-Skyttere alle de Fordeele,
som de selv ønske sig. Den herskende Troe pleyer at være den rigtigste, og
hvis saa er, maa man ansee det som et stort Kietterie at tale om noget,
der kand være Verden til en sand Nytte. Fordærvelsen har ogsaa gjort
det, at man snarere skulde agte den for en Rebeller og utaalelig Lem i et
Selskab, der vilde kige de onde Huusholdere ind i Kortet, og vise en Vey
til en ønskelig Forandring, end den, der lod all sin Aarvaagenhed for sine
Medborgeres Beste bestaae i at berige sig selv.
Jeg har endnu fleere Venner, som jeg ved Aarets Jndgang burde
ønske Lykke; men da Papiret forbyder mig en alt for stor Vidtløftighed
vil jeg allene holde mig til nogle af de Fornemste. De trette kiere Bor¬
gere vil jeg ønske et fredsommeligt Hierte, og en Mand, som maatte have
den retfærdigste Sag, forseer sig skammelig, om han driver den for høyt,
Naar Tals-Mændene ere interesserede med Dommerne, naar den For¬
urettede bliver tilholden at holde sine Forsvars Ord tilbage, naar den Per¬
son er for hellig at nævne, der har skilt en anden ved sin Ret, maatte man
jo først lide Skade paa Fornuften, førend man drev sin Sag til det
yderste.
