324
De Feyl, som jeg har fundet hos mange iblant de Geistlige, høre
og underkastet dem i mine Blade adskillige Critiqver; jeg tilstaaer, at jeg
ikke har været medlidende; men jeg ønskede, aldrig at have havt Aarsag til
at sætte dem til Rette. Vankundighed, Pedanterie, Ladhed, Gierrighed
ere saadanne Laster, der spores hos mange af den hellige Orden. Visselig
falder en Last snarere i Øyet, naar den sees hos saadanne Personer end
andre, og vi tale Sandhed, naar vi sige, at den stifter meget Ondt.
cempel er som Meenighedens Lov, ligesom hans Mund er
Præstens C.
Bondens Bibel, hvor var det ikke da at ønske; at ingen Lemmer af den
Geistlige Classe maatte vige fra deres Ordens Regler, og, hvis det kand være
til Nytte, vil jeg ønske alle de vanslegtede Lærere alt, hvad de endnu
maatte mangle af Færdighed til at opfylde deres Embedes Parter saavel
med Lærdom som Levnet. Jeg kand lidet finde mig i de Astrologiske Prin¬
cipia; men jeg kand dog af Aspecterne slutte, at de øvrige Lemmer, som kun¬
de fortiene et Ønske, ikke kand være tiente dermed, saaledes maatte Arbey¬
det blive forgiæves, om jeg vilde tilbede de Fattige Landets Børn en Foran¬
dring i deres Tilstand, og ønske, at de Riges Midler ikke maatte passere for¬
Dyder og Fortienester. J Sandhed jeg finder allerstørste billighed i de Fat¬
tiges skiønt dueliges Udelukkelse fra Fortienesters Belønninger; Vi finde in¬
gen Love i Verden, der befale, at Vahrene skal tilslaaes den, som ikke er i
Stand til at byde, og vi undre os ikke om Lykken, som hin Romerske Key¬
ser, kaster de sovende Kiøbmænd Krammen i Skiødet, sætte de sig i en
Gield, den de aldrig kand betale, saa have de en Borgen, der endelig maa
staae til Ansvar.
Saa agter jeg det og forgiæves at ønske de bestraffede Procuratorer et
redeligere Væsen; de vilde takke mig lidet om jeg vilde tilbede dem det, for¬
hvilket de selv frygte, og ingen større Ulykke kunde vederfares dem, end om
Samvittigheden eengang vilde vaagne. De vilde derfor blive mig forbundne,
om jeg vilde ønske dem den nagende Orms stedsevarende Søvn, og vilde et hvert
Menneske, ligesom de selv, forbande Religion og Christendom, blev det den
en desto lettere Sag at tilkiøbe sig Vidner, eller forføre de samme til at svær¬
ge imod Sandhed; i all deres Ulykke vare de dog lyksalige, hvis den sidste J¬
rettesættelse ikke skulde giøre dem deres Dom forskrækkelig og deres Mulct u¬
taalelig. Hermed slutter jeg mit Ark, og overleverer mine Læsere de
faa Reflexioner, som Tiden har tilladt mig efter Løfte
at giøre over den philosophiske
Spectator.
