325
No. 35.
Udgivet den 8 Januar. 1745.
Sælges udi E. H. Berlings Bogtrykkerie for 2. Skilling.
Ommes una manet nox
Et calcanda semel via lethi.
Dant alios furiæ torvo Spectacula Marti,
Exitio est avidis mare nautis.
J¬
eg har i disse Dage ofte været sindet, ikke i denne Uge at uleilige mi¬
ne Brødre med en Betragtning. De store Bevægelser og det almin¬
delige Oprør, i hvilke jeg har erfaret de fleeste Familier at være, har
givet mig den Tanke, at de Blade, som jeg i disse Tider vilde sende for Lyset,
maatte maaskee ikkun finde faa Læsere, siden Ting af større Betydenhed saaledes
efter Sædvane vilde indskrænke Timerne, at ingen efter Formodning kunde bli¬
ve til overs, i hvilke de fornemme Borgere kunde tænke paa sig selv; Gaderne,
der alle ere fyldte med Vogne, bevise noksom, at de fleeste ikke ere hiemme, og
at vilde giøre Forhindringer i Sager, der ere af største Nødvendighed, at vilde
begiere af Mennesker paa nærværende Tider, at de først skulde stræbe at befor¬
dre deres egen Lyksalighed, førend de med Munden vilde ønske andre et lyksaligt
Aar, er ligesaa formasteligt og daarligt, som at vilde bede den Afsindige at holde
sig inden Fornuftens Skranker.
Disse og andre lige vigtige Aarsager have sat mig i Tvivl, enten jeg skulde
meddeele et Stykke eller ikke. Efter en lang Overleggelse har jeg endelig ikke
fundet for godt, at standse mine Betragtninger i deres sædvanlige Lob. Jeg har
eftertænkt, at man ey efter billigheds Regler bør skiere alle over een Kam; jeg
har sluttet, at endeel af mine Læsere dog maaskee kunde findes i deres Huuse,
og faae Leylighed til at kaste et Øye i mine Blade, jeg har sluttet, at de, som ik¬
ke offentlig udøse deres Lykønskninger over Fæderne Landets fornemste Lemmer,
hvor vel de mueligt med større Oprigtighed udbede Himlens Velsignelser over
Landet i deres Hierter, end mange af Ceremonie-Slaverne, der bruge allene de¬
res Munde, vilde blive fortørnede, om jeg ikke opfyldte mit Løfte, og ey ugent¬
lig gav dem noget at læse; jeg har ogsaa eftertænkt, at de øvrige af de fornem¬
me Classer, og i sær de iblandt disse, der maatte finde Smag i noget, som er
nyt, vilde maaskee give sig Tid til at igiennemløbe ved deres Thee-Bord mit Ark,
