316.
naar de ved første Øyekast kunde merke, at Sande-Manden med det Nye Aar
havde noget Nyt at foredrage. Disse ikke ugrundede Slutninger have gjort det,
at jeg endog i denne forvirrede Uge lader mig see, og, da jeg har betragtet Menne¬
skene i Hobetal at indfinde sig hos andre, for at aflegge deres Lykønskninger,
havde jeg i disse Blade foretaget mig at vise, hvad mange tænke i deres Hierter,
og hvad deres rasende Lyster skulde befale dem at ønske sig selv, hvis de ikke for¬
ud kunde see, at Ønsket vilde blive forgieves, ligesom dets Opfyldelse vilde sætte
Verden i en mageløs Forvirring.
Men, da jeg havde taget mine Brødre paa en alt for haard Fod, da jeg
havde besluttet at vise, at mange ønske, at all Guds Dyrkelse og Religion
maatte gaae over styr, paa det de uden Hinder kunde opfylde deres Lyster, og
med Jver tiene de Guder, som de selv udvælge sig, saae jeg strax, at de Bla¬
de, der skulde indslutte saa velgrundede Sandheder, vilde blive ledsagede med
et almindeligt Had og de fortrædeligste Følger; imidlertid overgav jeg dog mine
Tanker til andres Eftersyn; men de bleve agtede alt for høye, og man holdt
det ikke raadeligt, at de ved Trykken skulde giøres offentlige.
Da nu mit Arbeyde og mine Anslag først denne Uge havde saa slet en Lykke,
at de bleve qvalte i Fødselen, og Tiden var desuden forløben, at jeg ey kun¬
de legge Haand paa noget andet, frygtede jeg, at mit Tog skulde i denne Uge
gaae over styr, og mine Læsere vente forgieves paa mine Blade. Til all Lykke
hender det sig, at, da Tankerne over de tildragne Fatalitæter vare adskillige
jeg faaer et Brev fra en ubekiendt Haand, og ved dets Aabning merkede jeg strax,
at det paa nogen Maade kunde fortiene Sted i mine Blade; Jeg anfører der¬
for det samme Ord til andet, og skal intet fornøye mig meere, end om dets Jnd¬
hold kand smage mine Læsere:
Hr. Spectator
Aar have taget Afskeed fra Verden, har uformodentlig ført mig paa de
Den Underretning, som jeg har faaet om de Mennesker, der i det fremfarne
Aar have taget Afskeed fra Verden, har uformodentlig ført mig paa de
Tanker, om det ikke var mueligt, at disse Hensovede kunde have havt et længe¬
re Liv, og om man ikke med Grund kunde slutte, at mange ved deres egne
Laster have befodret deres Død, og at mange ved andres Forseelser vare for¬
Tiden udsluttede af de Levendes Tal. J har, min Herre, givet Eder Navn
af Sande Mand, og efter Eders Embede bliver J skyldig efter Muelighed at un¬
dersøge Aarsagen til deres Død, der blive i deres blomstrende Alder bortra¬
