328
tilladt mig saa hastig at blive bragt til Hvile, og, ved at lade mig gaae ud fra
Verden, har forekommet, at de rasende Begierligheder ikke skulde henrive mig
i den tiltrædende Alder til mange Laster. Hvad Aarsagen til min Død er an¬
gaaende, da bliver denne den sande: Jeg er fød af saadanne Forældre, der
ikke have været i Stand til at avle saadant et Foster, der kunde fordrage An¬
stød af adskillige Sygdomme. Et overdaadigt Liv havde udmattet min Fa¬
der, de reene og færdige Livs Aander, og den sunde Kraft var borte. Min
Moder var ikke heller skikket til at skaffe et Barn, som hun havde draget un¬
der sit Hierte, den tilbørlige Næring. Hendes Blod var fordærvet, og de
daglige Medicamenter, af hvilke hun paa en forvendt Maade betiente sig, hav¬
de aldeeles udtæret hendes Legeme; i Selskaber lod hun sig forlede til at dand¬
se, og de øvrige voldsomme Bevægelser giorde det, at jeg som et svagt og uti¬
digt Foster kom til Verden. Man overgav mig til en Amme, der blev hen¬
tet fra Landet. Denne skulde nyde de meest lækkere og nydeligste Spiser, og
den stærke Næring forandrede aldeeles denne Qvindes Temperament. Det
bliver nu let at slutte, om man kunde vente af et Barn i saa jammerlig Om¬
stændigheder, at dets Dage skulde blive mange? Jeg blev angreben af en ha¬
stig Sygdom, og efter et par Dage overleverede jeg min Aand til min Ska¬
ber; man spurgde Lægerne om Aarsagerne til min Død; men de vidste dem ikke.
Da vi havde indhentet disse Efterretninger fra Barnet, gik vi videre, og
nærmede os til en Mand af en anseelig Classe; Jeg bad min Ledsager ogsaa
at opvække denne, men han gjorde mig herudi nogen Modstand; denne, saa¬
de han, har i sine Leve Dage stræbt efter at faae heele Jord Kloden under
Pidsken; Hans Lyksalighed er her kun saare liden, og i sin Søvn bliver han
plaget med de skrækkeligste Forestillinger; vi kand derfor ikke vente os mange
behagelige Ord; thi han er i Døden, som i Livet, kort for Hovedet, og afvi¬
ser gierne alle Forespørseler med et haandt Svar, dog hans Magt er for nærvæ¬
rende Tiid ingen, og vi vil ikke frygte. Røgelsen blev derpaa kastet i Lampen,
og den Døde aabnede sine grumme Øyne, Jeg frygtede saare, da jeg hordte
ham sige. Jntet uden Penge, skynder Eder fra mit Ansigt, nok et tusind Rix¬
daler til min Casse; ach det deylige Testamente, tredive tusind ere haarde
at miste, ingen Fattige skal taales i Verden; hvad vil J, hvad begiere J. &c.
Jeg satte Frygten tilside, og understoed mig at begegne den Døde paa føl¬
gende Maade: Dine Vinger ere klippede, du elendige Siæl, og dine Anslag
skal nu ikke stifte fleere Ulykker i Verden; Jeg vil ey længe opholde dig, og,
naar du har underrettet mig om din Døds Aarsager, vil jeg skynde mig fra
dig. Jeg var i Verden, svarede han, en Mand af Stand, og jeg bragte mine
Dage til 40 Aar; Men mit Liv kunde blevet længere, og jeg havde endnu
kundet gjort Hinder i manges Lykke; Jeg havde erlanget en Færdighed i at
