33
Disse ere min Correspondentes Tanker, og maa jeg tilstaae, at de til
største Deel ere grundede, skulde vi anstille en Munstring over de i dette Aar
bortdøde Menneskers Adfærd, vilde det uden Tvivl blive klart, at mange hav¬
de nødt Døden til at indfinde sig, førend den var forsynet med en Ordre fra
den, der har Menneskets Liv i sin Haand, og, naar dette bliver en u-omstø¬
delig Sandhed, see vi ogsaa, at mange ere deres egne Mordere, ja ikke al¬
leene ved deres egne Laster befodre deres egen Undergang, men endog ofte styr¬
te andre i Fordærvelse og tillukke for Tiden deres Øyne.
Skulde vel den raske Titius, saa hastig have forladt Verden, hvis
hans vanartige Børn ikke havde forenet sig til hans Ulykke, Alle Formanin¬
ger vare forgiæves, alle Bestraffelser uden Nytte, naar han talede til deres
Beste, vendte de ham Ryggen, og, naar han truede, vare de færdige at
slaae. Jngen, uden de, vare hans Bane=Mænd, og, da de i Fior befo¬
drede deres Moder til Graven, have de i Aar faaet Has paa deres Fader.
Sempronia bør og anføres iblandt dem, der i det forbigangne Aar har
formeeret de Dødes Liste, jeg vil ikke tale om, at hun tvende gange ved sine
rasende Passioner har forhindret Fosterets Vext i sit Liv, jeg vil lade det bli¬
ve urørt, at hun ved sine idelige Overilelser giver ofte sine Piger dødelige Slag¬
paa de ømmeste Steder, og at hendes Mand begynder at samle paa en
Svindsot, fordi hun allene vil være Herre, og betage ham sin velgrundede
Myndighed; men skulde det Barn, som hun i Fior fødde til Verden, saa
snart have sluttet sine Dage, hvis hun ikke havde nægtet det sin Die, og skul¬
de dets Død saa hastig have gaaet for sig, hvis hun bedre og med større Taal¬
modighed havde kundet fordrage dets Graad; den spæde Skraalere giorde hen¬
des Øren for stor Uroe, og den Vold, som hun derudover gjorde paa Bar¬
nets Legeme, overleverede det snart i Dødens Hænder.
Mange indbilde sig, at de ved Brug af Lægedomme vil befodre deres
Sundhed, men just dette, der efter deres daarlige Tanker skal befodre deres
Livs Længde, foraarsage deres Død. Jeg forkaster ikke Lægedomme og
deres rette Brug, jeg erkiender dem meget meer, som Guds skiulte Velgier¬
ninger, der tiene til Menneskenes Beste, men jeg siger allene, at mange,
er bruge dem uden Nød, uden Fornuft kaste sig derved ofte fortidlig i Livs¬
Fare, jeg vil ikke tale om, at de derved styrte sig selv i Armod. Den En¬
elske Tilskuer giver os i sine Betragtninger paa dette det allermærkelig¬
te Exempel, og hvor mange finde vi ikke iblandt Fædernelandets Børn, der
saa længe betiene sig af Læger, til deres Stervboe neppe er i Stand til at beta¬
de samme.
