333.
No. 36.
Udgivet den 15 Januar. 1745.
Sælges udi E. H. Berlings Bogtrykkerie for 2. Skilling.
Rara avis in terris nigrøfve simillima cygno¬
Et homo, qvi gaudet nomine jure sio.
J¬
blant de Feyl, som jeg har seet iblant Menneskene baade at være almin¬
delige og hart ad u-overvindelige, holder jeg med Billighed den yderlige
Paastand at være, som findes hos mange, der forfegte og vedblive endog de
urimeligste Meeninger, ikke allene af Mangel paa nøyere Jndsigt i Sandhed,
men endog tvertimod den klareste Overbeviisning. Egen Kierlighed giør ikke
mit Øye saa blindt, at jeg jo kand see denne Feyl med sine skadelige Følger hos
mig selv, og har jeg ved adskillige Leyligheder lærdt at kiende saa meget til mine
egne Svagheder, at de Meeninger og Principia, som eengang have fæstet Rød¬
der, og om hvis Sandhed jeg i mine egne Tanker er overbeviist, ere heel vanske¬
lige at kuldkaste. J dette Fald bekiender jeg oprigtig, at jeg med største Ret¬
fortiener de Domme, som i Almindelighed blive fældede over egensindige Hove¬
der, og jeg tilstaaer gierne, at under den stærke Paastand paa sine egne Tan¬
ker ligger hemmelig skiult en ufordragelig Hofmod.
Jngen kand efter mine Tanker med større Jver forfegte sin Ret, ja ingen
Soldat kand med større Tapperhed sigte for sit Liv, end jeg i forgangne Uge slo¬
ges for mine Papirer. Naar jeg kastede et Øye i mine Blade, blev jeg saa ind¬
tagen af deres Jndhold, at jeg meente, man giorde mig den største Uret, fordi
man ikke vilde tillade dem at blive trykte, jeg agtede den forkastede Betragtning
for en af de allernyttigste og nødvendigste, og jeg indbildede mig at have de kraf¬
tigste Aarsager, til at give mine fordervede Brødre Sag for deres jammerlige
Gudstieneste, og deres forvendte Opførsel i Religionen; jeg tænkte, at jeg ey
bedre kunde beskiæmme dem, end naar jeg læmpede mig efter deres vanslegtede
Væsen, og viiste dem de Veye, paa hvilke de kunde kaste det Aag fra sig, der
faldt dem saa utaaleligt at bære; Jeg kunde ikke fatte de Aarsager, der bevæ¬
gede andre til at ansee mit Arbeyde saa farligt, og spaae om dets høystskadeli¬
ge følger; jeg tænkte, at en Philosophus, hvis Hoved Pligt det er, at lede ef¬
ter Sandhed, og at foredrage andre den samme, burde ligesaavel her, som an¬
dre Stæder have Frihed til at efterkomme sit Embede, og at de danske Bor¬
gere ligesaavel bør hielpes af deres Drømme og Vildfarelser, som Indbyg¬
gerne i fremmede Lande; men ligesom alle mine Forestillinger bleve kuldkastede,
saa har jeg siden seet, at mine egne Tanker vare irrende; og at enhver Mal¬
content, som min forkastede Betragtning maatte have fundet, kunde have de ret¬
