336
Polypragmon er aldrig uden Arbeyde, men findes stedse nedsiunken i Bo¬
ger og Læsning; han trætter sin Hierne med idelige Betragtninger, og hans Øy¬
ne ere blevne dumme ved idelig Kigen i Skrifter. Den stedsevarende Stilhed
har gjort Legemet usundt; en Sygdom overfalder ham efter den anden, og hvem
har han derfor at takke, uden sig selv. Han vil ikke lade sig nøye med maadelig
Lærdom, og han vil gierne have vaagne Nætter, naar han allene efter sin Død
kand blive priset som et Orakel. Saa meget meere som det er et Menneskes
Pligt, at vedligeholde sit Legem i en bestandig Sundhed, saa meget mindre bør
Polypragmon finde Sted iblandt Mennesker, da han selv ved et umaadeligt Ar¬
beyde nedbryder sit Legem, og befodrer sig for Tiden til Graven. Han skiller ey
allerne paa den Maade sig selv ved Livet, men betager end og Verden den Nytte,
som den kunde nyde, hvis han efterkom sine Pligter imod sig selv. De Fornuf¬
tige deele deres Tid imellem Arbeyde og Hvile, og, naar Polypragmon træder
i deres Fodspor, anseer jeg ham for et Menneske, ellers ikke.
Chrysophilis har oplagt sig anseelige Midler, og da den vigtigste Summa
findes udsatt, blive Renterne desto større, jeg vil ey sige ubillige; Hoved-Sto¬
len kunde ved en fornuftig Levemaade være nok til hans Underholdning, om han
end daglig vilde tage deraf, men uagtet han besidder saa store Capitaler, er dog
hans Liv jammerligt; Ansigtet er som en Leer-Veg, Kinderne indfaldne, Le¬
gemets Kræfter borte, Klæderne sees at være pialtede, og hans heele Væsen er
uselt og skident; Aarsagen er denne: Chrysophilus har Guldet til sin Gud, og
han nender ikke at røre ved sine Penge; han haver sig selv, fordi han elsker si¬
ne Skillinger, og, naar hans fattige Venner begiere hans Hielp, kalder han sig
selv en Lem af Convent-Huuset. Andre kand holde Chrysophilum for et Menne¬
ske, men jeg ikke. Jeg vilde lade ham beholde Navnet, hvis jeg intet sporede
hos ham uden Begierlighed efter at samle Rigdom; men de øvrige veder¬
styggelige Laster, som med hans Umættelighed ere sammenknyttede, det Onde
som deraf flyder til andre, bevæge mig til at udjage ham af det menneskelige
Selskab, ja sandelig, jeg kand end ikke give ham Plads iblandt de ufornuftige
Creature. Han har forbandet Kierlighed end og til sine nær Paarørende; han
kand uden Bevægelse og Medlidenhed see sin Hustrue og Børn at tillukke deres
Øyne, fordi han ikke har vildet anvende en liden Deel af sine Midler til deres Læ¬
gedom. Den Ubarmhiertighed og haarde Medfart, som han viser imod sine
Skyldener; de stedsevarende Tvistigheder, som han ypper med sine Naboer; de
Bedragerier, som han over imod dem, der behøve hans Hielp, ere ligesaa man¬
ge Beviser paa Chrysophili umenneskelige Væsen. Kast mig kun ikke din Guds¬
frygt i Næsen, du elendige Guld-Slave, din Religion er interesseret, og dine
Gudfrygtigheds Øvelser ere som Figen-Blade, med hvilke du søger at bedække
dine Laster. Jeg maa tilstaae dig, at du sielden unddrager dig fra den offentlige
Guds Tieneste, at du holder lange Bede-Timer med dine Børn og Huus-Folk,
