337
men, om du vil lade Runden tale efter Hiertets Tilsigende, maa du igien til¬
staae mig, at du i alt dette er en Hykler, og at din Religion er allene et Skiul,
under hvilket du spiller dine Roler, skulde du vel saa glæde dig ved de indfalden¬
de Faste-Dage, hvis du ikke kunde see, at dit Spise-Kammer derved kand have
Fordeel, og skulde du vel saa flittig prædike imod Ladhed og Ørkesløshed, hvis
du ikke havde din egen Nytte for Øyet, Du bruger din Fornuft, det er sandt,
men da du ikke bruger den ret, har du intet, hvormed du kand bevise, at du
er et Menneske.
Felicinus er fød af fattige og ringe Forældre, men dette uagtet har han dog
svinget sig i Veyret, og er bleven en Mand paa nogle Tusinde; han synes, at det
maatte gjøre et Skaar i hans Reputation, hvis han var sin Herkomst bekiendt,
og naar andre maatte høre, at hans Fader ikkun var en Bonde, tænker han,
at de vilde holde ham uværdig til at beklæde den Post, paa hvilken Lykken har
sat ham; saa meget er dog af den naturlige Kierlighed til bage hos Felicinum¬
at han holder sin Moder i Huuset, men hans Frue har hidindtil ikke andet vidst,
end at Herren af en Christelig Medlidenhed havde antaget sig denne fremmede
Fattige. Hvad skal vi sige om Felicino, og kand vi med Grund give ham
Navn af Menneske, han skammer sig ved sine Forældres Armod, han nægter
den at være sin Moder, hvis Bryste han har diet; han undseer sig ved at have
den til Fader, der har draget den første Omhue for hans Opdragelse. Dom¬
men er let gjort: Felicinus bor ikke passere for et Menneske¬
Livorinus anseer andres Velgaaende med avindsyge Øyne, han dadler
dem, der gjøre Anstalter til de værdigste Personers Forfremmelse, og, naar han
hører, at en anden har gjort sin Lykke, smerter det ham indtil Sielen. Eggen¬
Kierlighed har indbildet ham, at all den Berømmelse, som skienkes andre, er
ilde grundet, og at han allene er den, der fortiener at opløftes til Skyerne;
naar han seer et par Ord til sin egen Roes, erklærer vel Munden, at Panegy¬
riqven er for høy, men Tankerne sige: Det er endnu ikke nok, de gunstige
Domme, som fældes over andre, klinge ikke vel i Livorini Øren, og det skul¬
de hiertelig fornøye ham, hvis Hindringer kunde blive gjorte i det, som tilveye¬
bringer en anden Yndest. Er Livorinus et Menneske, Jntet mindre. Vil
han sige, at Misundelses Passion kand ikke have Sted uden hos Mennesker,
saa bedrager han sig, See vi ikke, at en Skiøde-Hund kand see suurt til sin
Frue, fordi hun klapper en anden, og maa vi ikke tilstaae, at Misundel¬
se ofte ophidser de umælende Creature imod hinanden, naar den ene ikke vil
lade den anden beholde Faddet allerne, Kand da Livorinus forundre sig, om
vi udslette hans Navn af Menneskers Register, og give ham Sted iblandt u¬
fornuftige Creature af det Slags, der plages af samme Sygdom, som han?
Brutalinus og Rixander, tvende bekiendte Figt-Mestere, fornøye sig
ofte ved at prøve Styrke med hinanden; det mindste Ord, som kand falde
