300
Turiosus lader sig ved mindste Leylighed sætte i Fyr og Flamme, og de
største Bagateller ere meere end nok til at bringe ham fra sig selv. Ligger Nat¬
Huen ikke paa det rette Sted, fattes han strax Skields-Ord, med hvilke han
begegner sin Hustrue, og glemmer Sønnen at kysse paa Haanden, naar han
kommer af Skolen, kand Forseelsen ikke forsones, førend Tyre-Pidsken bliver
Megler. Naar Tieneren ikke indfinder sig ved første Paaraab, maa han
strax dandse paa Porten, og er Vellingen sveen, bliver den forbittrede Herre¬
Kokke=Pigens Bøddel; hvor vilde det gaae os, om vi vilde udstøde Furio¬
sum af Menneskers Tal, og vilde hans Galenskab ikke blive dobbelt, om vi¬
vilde gratificere ham med Daare Kisten¬
Stuprantes skulde vel give os Sag, hvis vi vilde kalde ham et Udyr, og
han skulde forsvare sin Ret med hundrede Beviser, hvis vi ikke vilde holde
ham for et Menneske, lad os da betragte de Grunde, paa hvilke han beraaber sig,
og lad os agte paa de Puncter, med hvilke han vil bevise sin Menneskelighed. Er det
de mange herlige Løfter, som han giver et stakkels Qvinde-Menneske for at føre hen¬
de i Snaren; er det de mange Arvinger, som han paa forbudne Veye har gjort
sig, Er det de tvende ulyksalige Vidner, der ved deres Død have bekræftet
hans Ondskab, O! Sagen har sin Rigtighed, Stuprantes er et Fæe, der
følger sine Sandser, og skulde ikke det menneskelige Kiøn være et alt for deyligt
Selskab, at det ikke skulde besmittes ved saa fordærvede Lemmer?
Hvad skal jeg sige om de Forældre, der ved forargelige Exempler anfø¬
re deres Børn paa de ugudeligste Veye, og kand jeg med Billighed kalde Titi¬
um et Menneske, der gjør sig en Fornøyelse af tillige med sin ublue Hustrue,
at fortælle Børnene sine afskyeligste Gierninger, Han har i sine Ungdoms
Dage ikke lettelig gjort sig skyldig i en Forseelse, at han jo diverterer sine Børn
med at anføre den samme, og vi see med Forundring, at de Børn, der give
mindste Tegn til Alvorlighed, og efterlade et eller andet Fodspor af den Dyd,
som kand have begyndt at faae Indgang i deres Gemytter, erfare den mind¬
ste Deel af deres Faders Kierlighed. Ney, Titius bør ikke finde Sted i¬
blandt dem, der fortiene at kaldes Mennesker, og hans Væsen er saa meget
meere afskyeligt, som han opføder Børn, der formodentlig vil følge deres on¬
de Faders farlige Fodspor¬
Madidontes burde føre en meere fornuftig Condulte, hvis han vilde ag¬
sees for et Menneske, og, da han ved sin ufornuftige Adsær fornedrer sig end
ogsaa under de umælende Dyr, støder han sig ikke, om jeg holder ham slette¬
de faren end de samme. De allergraadigste Creature tage ikke meere til sig,
end deres Natur udfordrer, og naar deres Begierligheder ere fyldestgiorde,
see de sig ikke om efter meere. Madidontes derimod kand aldrig blive fyldet,
Han slider aarligen tolv par Skoe, og hans daglige Forretninger bestaae i
e Opvartninger, som hans ulædskelige Gane befaler ham at giøre ved Dran¬
