341
No. 37.
Udgivet den 22 Januar. 1745.
Sælges udi E. H. Berlings Bogtrykkerie for 2. Skilling.
Omnes homines, qvi sese student præstare cæteris
animalibus, summa ope niti deret, ne vitam trans¬
cant veluti pecora.
Sallust.
J¬
eg tvivler ikke paa, at jo mine sidste Blade have iblant de fleeste af mi¬
ne Læsere fundet de haardeste Dommere, og hvor vilde det gaae mig,
hvis mange skulde faae Frihed til at exeqvere de Domme, som forlængst ere
fældede i deres Hierter, En siger: det er jeg, en anden, det er jeg, Hunde¬
ne, som man rammer, pibe alle, og hvor ærgrer det dem ikke, at de skal stikke
alle mine velgrundede Betænkninger i Lommen. Det, som jeg sikkerst kand
vente mig, er, at faa have fæstet Troe til min sidste Betragtning, og jeg maa
selv tilstaae, at det falder den heel besværligt at indbilde sig, at han ikke er et
Menneske, der i saa mange Aar har agtet sig for Kiernen af det Menneskelige
Kiøn, og efter sine Tanker, aflagt de øiensynligste Prøver paa sin Fornuft.
J Sandhed, naar jeg betragter Sagen paa alle Kanter, og overveyer
nøye det ene med det andet, saa finder jeg, at mine Critiqver i de forrige Bla¬
de ey allerne have været alt for haarde, men at jeg endog har procederet imod
Verdens Jndbyggere paa en Maade, der aldrig kand forsvares. Mine sidste
Papiirer skulde vel tiene til at undskylde mig, da jeg, om man ikke havde hin¬
dret mig, var sindet at beskylde mange iblant Menneskene for et Ønske om
Religionens Undergang; men naar jeg vil tale oprigtig, gjorde jeg ikkun Ondt
verre, og mangfoldiggjorde mine Jnvectiver imod de uskyldigste Siæle, jeg
var saa dumdristig, at jeg vilde dømme en Deel fra deres Sted iblant Men¬
nesker, og har jeg ikke dermed givet alle de Misfornøyede de kraftigste Aarsager
til at sætte mig i Band, og fremdeles at fatte Afskye for at see meere af det
Slags fra min Haand?
For at forekomme, om mueligt er, saavel det ene, som det andet, maa
jeg atter opofre disse mine Blade til nye Erklæringer, og kand de, som jeg for¬
hen har udjaget af de Menneskelige Selskaber, blive omskabte til fornuftige Skab¬
ninger, fordi jeg i nærværende Betragtning vil igienkalde mine forhen gjordte
Beskyldninger, sætter jeg mig selv til rette med Glæde, og med Fornøyelse
skiærper min Pen ind de Tanker, som jeg nu finder at være lutter Urimelig¬
heder. Saa mange, som gaae i deres Domme efter billigheds Love, ansee
mine Erklæringer med gunstige Øyene, og naar jeg bekiender for Verden, at
