45
umælende, derudi gjør J største Uret. Jeg merker af Eders Laisonnemens,
at J har alt for nedrige Tanker om dette Slags Skabninger, og, naar jeg
stræber at fore eder paa klogere Veye, haaber jeg, at J forskaaner Dyrene
for den forraadnede og fordervede Deel af det Menneskelige Kiøn¬
Det er allene de selvkloge og alt for hastig dømmende Vise,
der dømme Dyrene fra deres Forunst, og hvor mange Bøger vi end
have om denne Punct af den naturlige Philosophie, saa kand vi dog sige, at
vore Lærere endnu i dette Stykke ere blinde. Forføy Eder til de Steder, hvor
endog de meest rasende Dyr have deres Boeliger, lad Eders Tanker løbe om
iblant alle Dyrenes Classer, og hvad gielder det, at J ey skal finde noget
Dyr paa den gandske Jord-Klodde, der i at gjøre det Onde kand lignes med
de vanslægtede Mennesker. Ja jeg drister mig endog til at bevise, at Dyrene
gjøre i tusinde Henseender Menneskene til skamme.
Jeg finder i denne Sag nogle visse Lærere at være faldne til tvende Y¬
derligheder, men jeg holder for, at imellem disse gaaer en Middel-Vey, den jeg
sikkerst vil følge. Den vidtbekiendt Cartesius har til sin Tiid lærdt, at Dy¬
rene besad ingen Siæle, men at de allene vare nogle Machiner, som et Seyer¬
Verk, der ligesom bleve drevne af nogle visse Hjul, og forrettede deres Gier¬
ninger efter de Impressiones, som de udvortes Ting giorde i deres Sandser;
hverken Aristoteles eller nogen af de Morgenlændiske Vise have havt den Tan¬
k, og jeg bifalder aldrig den samme; Men derfor bliver jeg ikke paa den an¬
den Side saa taabelig, at jeg med de Arabiske Lærere skulde troe, at Dyre¬
ne ligesaavel som Menneskene have udødelige Siæle. Jeg veed vel, at Maho¬
med, og de som antage hans Drømme for Regler, indrømme visse Værelser
i den anden Verden for det Dyr, der drog den falske Prophete fra Mecca til
Jerusalem, for den Væder, der blev slagtet af Abraham, for Mosis Koe, for
Salomons Myre, for Fisken, der slugede Jonam, for Aseninden, der straffede
Bileam, og i Almindelighed for alle de Cammeeler, der havde den Ære, at brin¬
ge Alcoranen til Mecca, men hvo vilde gaae over i Mahomets Leyr, og under¬
skrive enten denne, eller andre hans daarlige Lærdomme, hvad jeg vil
sige, er i Særdeleshed dette, at Dyrene ikke bør kaldes Machiner, og, naar
jeg hører, at man med Nidkierhed prædiker imod Dyrenes Fornuft, troer jeg, at
det skeer af puure Medisance, og at man fælder allene saa misundelige Domme,
fordi Dyrene i mange Ting bruge deres Fornuft bedre end Menneskene. Naar
dette har sin Rigtighed, hvor stor vilde ikke da de uskyldige Creaturers Ulyksalig¬
hed blive, hvis de onde og fordærvede Mennesker skulde finde Sted i deres Sel¬
skaber.
Naar vi see til Dyrene, saa finde vi snart iblandt dem alle vel indrettede
Societæter; Menneskene derimod, der efter det gamle Ord ere fødde til Sel¬
skaber, gjøre sig til en stor Deel en Fornøyelse af at være Freds Forstyrre¬
