37.
ter komme sig aldeeles af Øye, som de ere skyldige at øve imod deres Børn¬
De tillade dem at opofre sig til de stormende Lyster, der ere ømme over at straf¬
se deres Laster, og den fordærvede Natur, der har Kraft nok for sig selv til
at henrive et Menneske til de forskrekkeligste Feyll, faaer en meere end dobbelt
gjort Styrke, naar de Tømmer ey blive brugte, der behøves til at tæmme
dem, og Forældre ey vil bruge de Lægedomme, der paa nogen Maade kand
tiene til at heele deres Børns Sygdomme. Derfor er Verden opfyldt med on¬
de Jndbyggere, derfor har Fædernelandet Mængde af lastefulde Børn, fordi
de Unges nærmeste Bestyrere enten ikke kand eller vil arbeyde paa deres Beste,
som de ere all Kierlighed skyldige. Det er sandt, Forældre vil have Ord for¬
at elske deres Børn, men det er ogsaa sandt, at de hade dem aldrig meere, end¬
naar de elske dem formeget, og, naar de ey sætte deres Kierlighed fornuftige
Grændser.
Visselig kunde jeg opholde eder til i Morgen, hvis jeg vilde lade Dyre¬
ne raisonnere over Menneskenes U-ordentligheder, og, dersom J kunde med
Taalmodighed anhøre, hvad jeg i denne Sag kunde have at sige, vilde J u¬
den Tvivl ikke ønske de Umælende den Ulykke, at de i deres Værelser skulde
see de Mennesker, som J vil have fordrevne til Skove og Udørkener. Hvad
og endnu vil erindre, er alleene dette, at, dersom Cartesius ret havde brugt sin
Fornuft, og betænkt sig vel, førend han førdte sine Tanker i Pennen, hav¬
de han vel forandret sine Domme, og i Steden for at kalde de ufornuftige Dyr
blotte Machiner, havde han vel fundet, at dette Navn kunde passe sig bedre
paa en stor Deel iblandt Menneskene.
J sagde, min Ven, i Eders sidste Betragtning, at J snart ikke vidste,
hvor J skulde giøre af de Mennesker, som J dømte fra deres Navn, og J er¬
ndrede med Grund, at dersom vi gav dem Plads iblandt Dyrene, maatte vi
forsee os; J resolverede derpaa at giøre dem til et adskilt Slags fra begge,
nen J var i Eders Tanker ikke saa tydelig, som jeg havde ønsket. Efter min
Meening handler man ikke saa urimelig, om man kalder dem Machiner, og
at dette Navn kand blive desto meere antageligt, vil jeg bevæbne det med føl¬
sende Grunde.
Det, som man hidindtil i sine Lærdomme om Menneskets Væsen, har
aldet Begierligheder og Passioner, maa vi ikke længere ansee med forrige Øy¬
de, men vi bedrage os ikke, om vi holde enhver af de saa kaldede Affecter for¬
t vist Hjul, der driver Legemet og dets Lemmer, og giver det sine adskillige
Bevægelser; Fornuften kunde vi vel ogsaa ansee, som et Hoved Hjul, men,
a den forlængst er bleven ubrugelig, blive ikke heller de menneskelige Machi¬
ders Bevægelser indrettede efter dens Love. Om den Vægelsindede i Comoe¬
en finder jeg, at Tieneren tillagde hende 16 Siæle, men havde han sagt, at
Machinen blev hver Time paa Dagen omdrevet af et nyt Hiul, havde han
alt meere philosophisk.
