348
Naar vi ansee Mennesket paa den Maade, saa faae vi tillige Jndsig i
de Ting, der tilforn forekom os som store Hemmeligheder, og det, som vi ik¬
ke ved all vor Møye har kundet finde Aarsagen til, opløser sig nu af sig selv;
For kunde vi ikke fatte, hvorledes det var mueligt, at et Menneske, der in¬
gen Time var vis paa sit Liv, kunde giøre sig saa megen Uroe og Umag for
at samle nogle Penge, som han dog skulde lade tilbage; Nu derimod see vi,
at den Glands af det glimrende Metal haver de Jndflydelser i den legemlige
Machines inderste Deele, at det Hjul, som vi med et gammelt Navn vil kal¬
de Gierrighed, sætter Lemmerne i Oprør, udrækker Haanden for at tage ofte¬
imod uretfærdige Midler, og lukker den saaledes til igien, at den aldrig vil aab¬
ne sig, uden for at tage imod meere. For kunde vi ikke begribe, at mange
iblandt de Store havde ingen Øren, naar den Fattige mældede sig, men kun¬
de vel høre, naar en bemidlet Mand begierte Audience, nu derimod forestille
vi os dem som Machiner, og da de Fornedrede give ingen Jndtryk og Efter¬
tryk i deres Sandser, eller rettere, give ingen Vand paa Mølle-Hiulene,
saa bliver Machinen staaende, og kommer aldrig i de Bevægelser og Bugter,
som naar et ypperligere Object lader sig indfinde.
Jeg holder det ufornøden, at besværge mine Læsere med meere af min
Vens forunderlige Jndfald. Han har opført sig som en Talsmand for¬
Dyrene, men fældet haarde Domme over Menneskene. Jeg gaaer aldrig
saa vidt, at jeg som han skulde agte de ufornuftige Mennesker for Machiner,
og var den nyere Philosophie af samme Beskaffenhed som hans, kunde
man finde Aarsag til de mange Skrifter, som i vor Alder imod
den Mechaniske Viisdom ere udkomne.
