350.
Tanker jeg har om de første Jndbyggere, Jngen indbilde sig, at disse mine
Domme overskride billigheds og Sandheds Grændser, og de, som mueligt
maatte tænke, at jeg beskylder, uden at kunde bevise, vilde med agtsomme Øy¬
ne eftersee mine Betænkninger i dette mit Ark, da Sandheden ved sit Skin skal
trænge igiennem alle Jndsigelser, og de fleeste Mennesker blive beviiste at være
Lemmer i det almindelige Daare-Huus.
Jeg bekymrer mig ikke om de foragtelige Domme over, og de stedsevarende
Declamationer imod Fornuften, som efter Skaberens Anordning er vor Siæ¬
les ypperste Kraft; jeg siger, uagtet hvad andre imodsige, at Fornuften efter
det menneskelige Væsens første Indretning er det Lys, som skal vise Mennesket Vey¬
en i sine naturlige Gierninger, og at det ikke er en Pligt af liden Betydenhed, at
et Menneske bør lade Fornuften være sin Bestyrer i alle de Ting, der ere under¬
lagte Fornuftens Jurisdiction. Saa vist, som dette er en Sandhed, saa let¬
bliver det mig ogsaa at forestille en stor Deel af det menneskelige Kiøn som dis¬
se deres Pligters Overtrædere.
Naar et Menneske af naturlige Aarsager bliver beskadiget paa Fornuf¬
ten, saa seer man det stedse paa vildfarende Veye, det forstyrrer all Orden,
dets Gierninger ere baqvendte, dets Ord forrykte, og dets gandske Væsen for¬
vildet. Den, som med upartiske Øyne beskuer de fleeste Menneskers Adfærd,
og, uden at flattere, vil tale Sandheden oprigtig, maa uden Tvivl tilstaae mig,
at Daarlighed spores i de fleestes Jdrætter, og at de samme Domme, som
Almindelighed fældes over dem, der ere indsluttede i de Rasendes Værelser,
kand med Grund ogsaa afsiges over en anseelig Deel iblant dem, der indbilde
sig ey allene at have, men endog at bruge Fornuft.
At der er intet ypperligere og deyligere Herredomme under Solen, end
at være Herre over sig selv, og at intet elendigere Slaverie kand optænkes, end
at være en Træl af sine Lyster, er saa klar og gammel en Sandhed, at end¬
og de kloge iblant Hedningene har ey allene kundet indsee dens Grunde, men
de have endog herom efterladt os de eftertrykkeligste Skrifter. fornuften har
i Kraft af sin himmelske Bestaling det Privilegium, at den skulde foreskrive
Villien og Affecterne Love, og at disse skulde indrette alle deres Foretagender
efter dens Bydende. Naar vi sætte Villien og Begierlighederne paa det al¬
lerhøyeste Trin, saa blive de dog ey meere end Fornuftens Stats Ministre; de
bør gaae denne deres Monarch tilhaande i at efterleve og fuldbyrde hans Be¬
falinger, men de kand ikke, uden at forgribe sig, enten sætte sig selv paa Kon¬
ge-Stolen, eller hente deres Ordres hos den forblindede Phantasie.
Billede skal giøre Sagen klar, og, naar vi forestille os det samme, kand vi¬
