357
No. 39.
udgivet den 5 Febr. 1745.
Sælges udi E. H. Berlings Bogtrykkerie for 2. Skilling.
Qvid og de supercilio dicam, qvod hominibus non
supercilium sed pignus Republicæ videtur, tanta¬
est gravitas in oculo, tanta frontis contractio, u¬
illo supercilio Respublica, tanqvam Atlante Cæ¬
Cicero.
lum, niti videatur.
O¬
m jeg end af Medlidenhed over Verdens Jndvaanere vilde gaae visse Forse¬
elser forbi, og anstille mig som en Halv-Blind, der ikke just kand tage alle
Ting i Øyesyn, saa gjor dog det hemmelige Piqvanterie, som det ene Menne¬
ske har til det andet, og den Uret, som mange indbilde sig at vederfares, fordi
man igiennemhegler deres Feyl, og taler intet om andres, at jeg ikke lettelig,
uden at blive anseet som partisk, kand skaane nogen Last, den maa findes hos
hvem den vil. Skal jeg sige, hvad jeg meener, saa havde jeg ikke i Sinde¬
at tale det mindste om Hofmod, at jeg ikke skulde alt formeget mangfoldiggiø¬
re de Misfornøyedes Tall, men den største Deel iblant mine Læsere, der ikke
kunde finde de hoffærdige Aander indsluttede i Verdens Daare-Kiste ved mine
sidste Blade, have klaget over min Partiskhed, eller tænkt, at jeg ansaae Hof¬
færdighed med samme Øyne som de. J de sidste Tanker maa jeg give dem Ret¬
thi, at jeg offentlig skal bekiende min Vildfarelse, saa har jeg en lang Tid ind¬
bildet mig, at de, som ere skyldige i den Feyl, bør ikke have Sted iblant Men¬
neskeer; jeg har havt samme Tanker som de selv, og agtet dem for synlige Gu¬
der, og jeg har altsaa taget i Betænkning at røre det mindste ved deres Perso¬
ner, som de, der vel ikke glemte at hævne sig. Men da jeg af een og anden har
erfaret, at et hofmodigt Menneske er den største Nar, som Jorden kand bære,
saa har denne Dom givet mig Andledning til en nøyere Eftertanke, og er der
Rum for de Hoffærdige i Verdens Daare-Huus, saa skal Indgangen dertil
