359
finder sig ey forbunden at have den Høyagtelse for sin Superieur, som han
bør, de høye Tanker, han har fattet om sig selv, sige ham ligesom, at alle ere
trængende til hans Hielp; nogle behøve at laane hans Fornuft, andre trænge
til hans Casse; en behøver hans Recommendation, en anden er bange, at han
skal tale til hans Verste, see, alle disse Ting give Alasonti de deyligste Fo¬
restillinger, og ligesom han anseer sig selv, saa meener han og, at han bliver
anseet af andre; Han sparer ikke heller paa sin Side nogen Fliid for at ved¬
ligeholde sig i de høye Tanker, som andre have giort sig. Hans Opførsel er
prægtig, hans Huusholdning fast Kongelig; tre billeder staae bag paa hans
Carosse, og tvende andre jager han i Forveien, naar han betragter sig i sin
fulde Adfærd, sættes han selv i Tvivl, om han ikke er meere end et Menneske,
og naar en anden lader sig mælde, staaer Alasontes i Betænkning, om han
skal tillade ham Adgang eller ikke, og om hans Høyhed taber intet af sin Priis,
naar han indlader sig i Samtale med en nedrig Borger. Det er elendigt for
dig, du hofmodige Siæl, at du ikke kiender din Uselhed, og indbild dig ikke,
at din Høyagtelse er almindelig. Sving dig længe nok i dine egne Tanker langt
over Stiernerne, og drøm, saalænge du lyster, om dit Forvandtskab med So¬
len; de Fornuftige fordømme dig dog til Daare=Kisten, og den største Deel
af dine Tilbedere læmpe sig allene efter dine taabelige Jndfald, for desto bedre
at befordre deres egne Fordeele. Skulde man ikke gjerne kunde holde en Nar
en Daarlighed tilgode, og føye ham i sin Jndbildning, naar man selv ved hans
Daarlighed kand profitere, og naar man kand vinde Adgang til hans Pung,
kand man jo lettelig indbilde ham, at han er Jupiters Søn, og at heele Ver¬
den burde hænge af hans Nik.
Saadanne Menneskers Hofmod er saameget mere latterlig, som den
mangler alle rimelige Grunde, og derudi viser just et Menneske af det Slags,
at han er en Daare, fordi han paastaaer Tilbedelser og Knæfald for det, som
han i Overflødighed kand besidde, og dog ikke være værdig til Titel af Menne¬
ske. Hvo er iblant de Fornuftige, der skulde indbilde sig, at et stort Antall af
berømmelige Forfædre, en anseelig Arvedeel, en prægtig Caracteere, en for¬
gyldt Vogn, et glimrende Klæde, en stor Peruqve, et Majestætisk Ansigt og
Spanske Caprioler kand giøre et Menneske til en Eier af de Fuldkommenhe¬
der, som fortiene at æres, og kand ikke alle disse Ting ofte findes hos den, der
er en Fiende af Dyden, og besidder en saare liden Deel af en sund Fornuft,
Som jeg i adskillige Ting viger fra andres Meeninger, saa kommer jeg ikke
heller overeens med mange derudi, at et forstandigt Menneskes Hofmod er u¬
taaleligere end en Nars. Min Critiqve bliver stedse haardere, naar jeg finder
