361.
bringes i Harnisk, om ikke enhver vil oplade Øyet, for at see vore roesværdige
Jdrætter, og hvo kand frietage os fra Hofmodigheds Last, naar vi vise os
alt for begierlige efter alle vore Dommeres gunstige Stemmer?
Som jeg ikke lettelig i mine ugentlige Blade har skierpet min Pen imod
nogen Last, der ikke har været skadelig for det almindelige Væsen, saa havde
jeg ikke heller befattet mig med Hofmod, hvis jeg ey havde anseet dens Føl¬
ger; En Nar maa gierne blive den han er for mig, naar han raser allene for
sig selv; men, naar hans Raserier ere ledsagede med en Skade, der strækker
sig til fleere, stræber jeg, om mueligt er, at sætte ham Grændser. Et Menne¬
ske, der i sine egne Øyne er en Afgud, pleyer gjerne at ansee andre med For¬
agt, og skulde vi fare vild, om vi sagde, at denne Foragt stifter megen Ulykke
i Verden, Subordination er et almindeligt Dække, under hvilket den hæslig¬
ste Hofmod ofte forstikker sig, og Erfarenhed har underrettet mig saameget om¬
Sandheden i dette, at jeg ingenlunde kand tie. For Subordinations Skyld,
skal den Fattige og Fortrængte stedse blive den han er, finde sig i den største U¬
ret, lade sine Overmænd spille Nar med sig, saa længe de vil, uden at kunde
oplade sin Mund. For Subordinations Skyld maa man ikke betræde de
Fornemmes Boeliger, deres Gulve ere for hellige, at et par pialtede Skoe skal
giøre dem ureene, og Personerne selv ere for store, at smaa Folk ikke maa
lade sig see. De Fornemmes Øyne har vigtigere Ting at see paa, at de ey
skulde fæste sig paa en forreven Stakkel, der andrager sin Sag. Deres O¬
ren have behageligere Ting at høre, at de ey skulde trættes ved at give enhver
Audience. Den afrettede Portner kand strax see paa den Besøgendes Kior¬
tel, enten han bør passere eller ikke, og, finder han et Hierte paa Albuen, el¬
ler seer ikke strax Haanden i Lommen, heder det til Betleren. Herren er ikke
hiemme. For Subordinations Skyld har det sig med visse Lemmer af Fæ¬
derne Landet, som med Hedningene til Constantin den Stores Tider, der ble¬
ve kaldte Pagani, fordi de stedse skulde forblive paa Lands Byerne. Det er
allene en ufordragelig Hofmod, der kaster Foragt paa Mennesker af en nedri¬
gere Classe, og, naar Lykken ofte uforskyldt sætter et Menneske paa anseelige
Steder, skammer han sig ved ey allene at tale med dem, der befinder sig i Om¬
stændigheder, som for Verden ere nedrige, men endog ved at see deres Navn
paa et Brev. Jntet kand efter mine Tanker være hæsligere, og intet giør en
Mand meere stinkende for alle Retsindige, end saadan en ligesaa ufornuftig som
ugudelig Hofmod, Skulde det ikke være mueligt, at den, som nu gaaer i en
Stold, kunde være Greve, og mon ikke den uselste Degn eller Skoleholder,
der uden Aarsag bliver anseet med foragtelige Øyne, ligesaavel kunde være
Bisp, som en anden, hvis det alvise Forsyn saaledes havde fundet det for godt Hvad
