363
han, over de tvende andre befaler han Degnen er hans Slave og Skoleholderen hans
Dreng, vilde begge sige Sandhed, skulde de bekiende, at de ere meere bange for Præ¬
sten end for vor Herre-Jeg vil ikke sige, at den ene skal tælle hans Tiende, den anden
gaae til Skovs med hans Svin, ikke heller tør jeg lade mig mærke, at Skoleholderen,
for et Maaltid Mad maa være Rygter, og at Degnen, for at have Fred, maa være
Skopudser, men jeg siger allene, at Ventosus er meere end en Pave. Nu maatte jeg
sporge, hvad Frugt af saadan en Lærer kand ventes, og om ikke en Hyrde af det
Slags bedre tiente til Commandeur-Sergeant? Ydmyghed er i sær en Dyd,
paa hvilken de Geistlige have at beflitte sig og, naar de besmitte sig med Hofmodig¬
heds Last, føre stolte Personer paa de hellige Steder, udtale deres Ord i tvungne To¬
ner, og ere oplæste i deres øvrige Opførsel, taber alt det Gode, som ellers kunde fin¬
sin Glands, og de blive selv de afskyeligste Mennesker i Verden; de indbilde
sig at være geistlige Monarcher, fordi deres Jndsigt er liden; de begribe ikke
andres Fortienester, og de give sig ey den Møye at betragte det, som er ypper¬
ligt hos andre, fordi deres egen Forfængelighed tillader dem allene at see paa
sig selv. Den uordentlige Kiærlighed til sig selv tiener dem som et Speil, og
stiller dem alle Øyeblik deres Fuldkommenheder for Øyne, og alt, hvad de
finde hos andre, kand ingenlunde holde Vægt med deres eget. Saaledes kand
Lykkens Forandringer forandre et Menneskes Adfærd. Den, som bøyede og
krummede sig, da hans Omstændigheder vare slette, bliver nu ved den ønske¬
lige Omvexling forandret til en Pæl, og den, som tilforn talede med en sagte
og pibende Røst, brøler nu som en Løve.
Naar vi anstille en Mynstring over alle Hofmodige, forekommer os in¬
gen, der er meere utaalelig og tillige meere atterlig end en fattig og forarmet, der
tillige er hoffærdig. Vel siger man, at Hofmod er ofte en Følge af Rigdom,
men jeg finder den samme ofte samlet med Fattigdom. Jeg sagde ikke dette,
dersom ey Egenus gav mig Anledning; denne synes efter første Anseelse at
være en edsvoren Fiende af alle Forfængeligheder; han bliver efter sine egne
Ord ved det gamle enfoldige Væsen, og Verden har Overflødighed nok af
Daarer, at han ey skulde forøge deres Tall. Hvo skulde andet tænke, end
at denne Broder var Ydmyghed selv, og hvo skulde indbilde sig, at hans Hof¬
mod er ubeskriveligt Spørger man, hvorfor hans Klæder ere pialtede og slet¬
te, saa siger han, at de broderede Kiortle, og den store Tilberedning, som
Klæder efter Moden udfordre, ere ham ikkun til Byrde, hans Lemmer ere meest
frie i de rumme Klæder, og hans Fødder har ingen Uleylighed af Ligtorne, naar
hans Skoe ere store. Han fordrager ikke Manschetter for sin Død, og de
hvide Klude om Halsen staae ikke nær saa vel, som et sønderrevet sort Flor,
dette gior Personen meere ærværdig og hans Adfærd meere martialsk. Under¬
