364
tiden sees han uden Kiol, for at være desto mageligere, og Tøfler har han ikke
brugt, siden han kom fra Spanien. Peruqven vil han ingen Tid have pud¬
dret, at han ikke skal ligne en Møller, og at Melet ikke skal fordærve hans Klæ¬
der. Om Eftermiddagen seer man ham stedse med Tandstikkeren i Munden,
thi han uleyliges af de Agerhøns, som han spiste til Middag. Viin drikker han
aldrig; thi det er saa almindeligt; Caffe og Thee smager ham ikke, thi de
giøre Blodet ureent Reent Spring-Vand er af all Slags Drik den aller¬
beste, thi den forstyrrer ikke Hiernen og besværger ey heller Legemet. Han
holder hverken Vogn eller Heste, thi han er en Elsker af Legemets Bevægelse,
der befodres allerbest ved at gaae, ikke heller lider han, at en Porteur skulde
drage ham, thi sligt lader saa qvindagtigt. Han er ingen Dobler, thi han har
vigtigere Ting at lagttage, end at give sig i Færd med nogle Spitzbuber. At
spise om Aftenen bliver aldrig hans Maade, thi det betager ham ikkun Søv¬
nen. Han har forsvoret at bære Penge hos sig; thi de giøre ikkun Lommen¬
sort, og ere Legemet til Byrde. Hans Ord ere ikkun faae, thi han taaler ik¬
ke at blive imodsagt. Jntet Embede af Betydenhed befalder ham, thi han
trænger ikke til dets Jndkomster, og han skiotter ikke om at underkaste sig de
medfølgende Besværligheder. Han gaaer aldrig paa Concert, thi han giver ik¬
ke ladet sig trænge og trykke af de nærværende; han holder ikke de offentlige
Tidender, thi han beherskes ikke af Nysgierrighed, naar han reyser, drager
han ikke med Posten; thi den idelige Færsel falder ham for stærk, om Dagen
tager han Værelse i Soelskin og om Natten i Maaneskin.
Saaledes opfører den Fattige sig, naar han med alle sine Pialter besidder
et høyt Mod, og hvo maa da ikke tilstaae, at hans Væsen er latterligt. Jeg
kunde have Aarsag til at være meget vidtløftigere, og jeg kunde vise, hvorledes
Hofmod yttrer sig paa fleere Maader; J Besynderlighed kunde jeg forestille
adskillige af det deylige Kiøn, der plages af samme Sygdom, og enten giøre
sig til af et kiønt Ansigt eller et glimrende Klæde; men jeg vil med Fliid spare
saadanne mine Bestraffelser, at jeg ey skal beskyldes som den, der handler for¬
giæves. Jngen skal kunde forekaste mig, at jeg har brudt det Løfte, som jeg for¬
hen har givet, og i ingen af de Betragtninger, der efter mit Brev til Fruen¬
timmeret ere komne for Lyset, skal man kunde vise mig noget betydeligt imod
danske Jomfruer. Naar jeg har forestillet en stor Deel Mennesker uværdige
til deres Navn, naar jeg har viist mange at være Machiner, naar jeg har be¬
tragtet Verden som en Daare=Kiste, har jeg dog gaaet det andet Kiøn forbi,
ey allene fordi jeg har indbildet mig, at de Sandheder, der ere klare og for¬
længst afgjorte, behøve ingen nye Demonstrationer, men fordi min
Medlidenhed over Kiønnet er bleven stor, og jeg veed,
at Tilrettesættelserne maatte falde paa
emfindtlige Steder.
