365
No. 40.
Udgivet den 12 Febr. 1745.
Sælges udi E. H. Berlings Bogtrykkerie for 2. Skilling.
Avream qvisqvis mediocritatem¬
Diligit, tutus caret obsoleti
Sordibus tecti, caret invidenda¬
Sobrius anla.
Hor.
D¬
en Last, som jeg i mine sidste Blade søgte at gjøre afskyelig for mine Brø¬
dre, kunde vel behove en vidtløftigere Betragtning. Hofmod viser sig
paa hundrede flere Maader, end jeg havde Leylighed at forestille, og omend¬
skiønt Sagens Vigtighed vel kunde befale mig at føre min Pen i samme Ma¬
terie i dette Stykke, vil jeg dog opofre det til noget andet, dog saadant, der paa
nogen Maade kommer overeens med det forrige. Jeg forsaae mig vel ikke i
mit sidste Ark, naar jeg satte den uordentlige Egen-Kiærlighed som Kilden til¬
Hoffærdighed, og jeg irrede vel ikke, naar jeg atter udledede denne af et Men¬
neskes Vankundighed i sin egen Sag. Jeg maatte frygte at blive anseet som
den, der allene forlyster sig med at drive Spot med de Menneskelige Svag¬
heder, hvis jeg ikke vilde stræbe at anvise Midler imod de Sygdomme, som
jeg har viist baade af deres Aarsager og Beskaffenhed, og bliver det derfor i
dette Blad mit Arbeyde, at forestille mine Læsere de Midler, der baade staae i
et Menneskes Magt at bruge, og paa nogen Maade kand være tienlige til at
dæmpe Hofmodigheds Vinde, der saameget opblæse de Menneskelige Gemyt¬
ter. For deres skyld, der af de uskyldigste Meeninger uddrage de farligste
Følger, maa jeg i Forveien erindre, at jeg ikke udgiver min Betragtning for
en Lægedom, der kand heele de indvortes Svagheder aldeeles; mit Øyemærke
er allene at bringe de Hofmodige paa fornuftige Tanker, at de ved Fornuftens
Slutninger og en menneskelig Jndsigt i deres Adfærd, kand forandre deres
Daarlighed og sætte deres Hoffærdighed nogle visse Skranker.
Efter min Tanker kand Arbeydet ikke gaae for sig med bedre Lykke, end¬
naar jeg fører de Hofmodige tilbage til deres Hoved-Lastes første Grunde; kand
vi sige med Vished, at et Menneskes Uvidenhed i de Ting, der angaae ham
selv, er en Moder til hans Feyl, saa kand vi vel ogsaa paa den anden Side til¬
staae, at, naar Kilden kunde blive stoppet, vilde de urene Strømme af sig selv
ophøre. En iblant vore egne Skribentere har iblant andre anført et Menne¬
skes Kundskab om sig selv som et ubedrageligt Mærke paa en ret Philosoph,
og man tillader mig, at jeg siger, at fordi faa Mennesker besidde denne Kund¬
skab, finde vi ikkun faa, der med Ret fortiene Navn af Vise; Græken-Land¬
maa i de forrige Tider have været en anseelig Daare=Kiste, siden Tallet af dets
Vise beløb sig ikkun til Syv, og skulde en Mynstring anstilles over de nu le¬
