360
vende Jordens Beboere, og de allene kaldes kloge Mennesker, der kiendte sig
selv, frygter jeg, at Antallet vilde ikke blive meget større.
Kunde vi forlade os paa de Vidnesbyrd, som Menneskene i deres egen
Sag aflegge, havde vi allerede meget irret i vore Domme; thi hvo er den, der
skulde indbilde sig, at han er fremmed i sit eget Huus, og hvor megen Møye
udfordres ikke, inden man bringer et Menneske paa de Tanker, at han endnu
ikke kiender sig selv, Og sandelig, naar vi nøye eftertænke Sagen, finde vi,
at de Bekymringer, som vi stedse giøre os om andre, de Tidender og Efter¬
retninger, som vi stedse begiere om fremmede Handeler, holde os til deels i en
Blindhed, og betage os Tiden til at tænke paa os selv; Ja, at jeg skal giøre
et nærmere Trin til mit Øyemærke, saa siger jeg, at, fordi et Menneske ofte troer sig
at være det, som han ønsker sig at være, glemmer han aldeeles, hvo han er, og
mange lære det aldrig, saalænge de befinde sig i Livet.
Kunde Fornuften blive sat i sin Friehed, og faae Leylighed til at giøre sit
Embede ved at bringe den Hofmodige til en Overbeviisning om sin Uselhed og
slette Beskaffenhed, troer jeg ikke, at Sabinus skulde giøre saameget af fine
Vahre, som han giør. Man forsendte ham sidste Sommer til den høye Sko¬
le, og dersom han forstod sit Skuds-Maal, kunde han dog vel see, at han
endnu ikke var kronet med den høye Magister-Hat. Det var hans Lykke, at
han faldt i medlidende Hænder, men fordi han, som de talende Fugle, kunde
udsige det høyt, hvad en leyet Assistent hviskede ham i Øret ved Skranken,
derfor skulde han just ikke indbilde sig, at han har gjort Verden fattig for Lær¬
dom, og at hans Lige endnu ikke har siddet paa de lærde Bænke. Saa¬
snart kommer han ikke tilbage til sin Fader, førend hans høye Gemytte opfø¬
rer ham paa det hellige Cathedra. Den Mand, der tillader ham at opfylde
sit Embede, giver ham Anledning at prange og prale med stiaalne Koster, men
tillige at aflegge et offentlig Vidne om sin Dumhed og slette Jndsigt. Hans
Troe er som en Kulspiers, og han følger Postillen Ord efter Ord:
skulde han giøre Regnskab for de Lærdomme, som han med Stolthed og en u¬
blue Fripostighed har foredraget andre, vilde maaskee en Bonde-Dreng be¬
skiæmme ham, og var hans Hukommelse ikke desto stærkere, vilde visselig hans
Lærdom blive mindre.
Jeg vil ikke opholde mig med at forestille Exempler paa dem, der ikke kien¬
de sig selv, som Verden har af saadanne alt for mange, saa var det allene at
vilde giøre det klart, som falder enhver i Øyet; mine Betænkninger kand
maaskee blive til større Nytte, om jeg efter Muelighed anviser de Veye, paa
hvilke et Menneske kand lære at kiende sig selv, og undgaae de Laster, i hvilke
han af Mangel paa egen Kundskab pleyer at styrte sig. Vil vi blive Eyere af
denne saa nødvendige som nyttige Videnskab, er det fornøden, at vi beflitte os
paa en Færdighed til at skielne mellem det ægte og uægte, til at sætte Priis paa
en Ting efter sin egentlige Beskaffenhed, og ikke antage det, som i sig selv er
