373
No. 41.
Udgivet den 19 Febr. 1745.
Sælges udi E. H. Berlings Bogtrykkerie for 2. Skilling.
immedicabile vulnus
Ense recidendum est, ne pars fincera trahatur.
Opidius.
D¬
et har sig i mange Henseender med Laster, som vi kand kalde Siælens¬
Sygdomme, som med de Svagheder, der findes i Legemet: enhver le¬
gemlig Sygdom har sine Aarsager, af hvilke den udspirer, den har og sine Aarsa¬
ger, der befordre dens Langvarighed, og giøre, at den bliver mere og meere ulægelig;
det er derfor den fornuftige Læges Pligter, ey allene at angribe Sygdommens før¬
ste Grunde, men endog at betiene sig af saadanne Midler, foreskrive Patienten saa¬
danne Love, der kand tiene til at hindre Sygdommes ydermere Fremgang. Det er
bedrøveligt nok, at enhver Last har sin urene Kilde, af hvilken den udvælder, men det
er endnu bedrøveligere, at i Verden findes saa mange ulyksalige Aarsager, der giøre
en Last mere og meere skadelig, give den stedse en større Styrke, en stærkere Vext, og
foraarsage, at Øgle-Ungen, der kunde dræbes i Fødselen, kommer til en bedrøvelig
fuldkommenhed, og med sin skadelige Gift er i Stand til at fordærve et heelt Land.
De Mennesker, der foretage sig at gaae Fordærvelsen i møde, og at ud¬
rødde af Verden Lasterne, som de for det menneskelige Selskab allerfarligste
Fiender, skulde glæde sig ved at see deres Arbeyde ledsaget med ædlere Følger
og deyligere Nytte, hvis ikke Fienderne paa tusinde Maader kunde faae nye
Undsætning, der ligesom river en Moralist Seyeren af Hænderne, og holder
det Menneske tilbage i Lasternes Søle, der allerede havde sat sin ene Fod paa
Ustraffeligheds Vey. Jblant disse ulyksalige Midler der befordre og underhol¬
de de i svanggaaende Feyl, agter jeg med Billighed den Omgang at være, som
haves med saadanne, der ere afsagde Fiender af Dyden, og denne Omgang
med sine onde og farlige Sviter, er det jeg i disse mine Blade vil stræbe at af¬
male med tilbørlige Farver, naar jeg herpaa lover at anvende mueligste Fliid,
har jeg paa den anden Side Frihed at paastaae en Lydighed af mine Brødre
imod de Love, som Fornuften og deres eget Beste kand foreskrive. Min For¬
dring kunde synes ubillig og min Paastand urimelig, hvis jeg hvedsede min Pen¬
imod dem, der ikke vil kaldes Mennesker, men saalænge man ey vil dømmes
uværdig til saa ædelt et Navn, maa man finde sig i at høre de Pligter, der
paaligge fornuftige Skabninger.
De Forlystelser, som skiænkes os ved Omgang med andre Mennesker,
regne vi med billighed iblant det menneskelige Livs Fordeele, og vi kand agte
det for en af de uskyldigste Fornøyelser, naar et Menneske, der har anvendt den
