876
det mod det urimeligheder, hvis jeg vilde opholde mig med at lægge alle de
daarlige og latterlige Ting for Dagen, der i de fleeste Sælskaber kand høres.
Dog disse Selskaber søger jeg ikke at kuldkaste; det var urimeligt, om
man vilde paastaae af alle, at de i alle Ting skulde følge Fornuftens Anførsel,
og hvormed vil vi undskylde vor Vildfarelse, om vi vil befale den at føre en for¬
nuftig Samtale, som endnu ikke har viist, at han besidder Forstand, vore
Pretensioner bør ikke strække sig over et Menneskes Formue, og vilde vi begiere, at
enhver Sælskabs Broder intet skulde bringe paa Bane, uden det som kunde være til¬
Nytte, maatte vi ligesaa gierne befale de fleeste Societeter en stedsevarende Taus¬
hed, er det ikke usædvanligt, at den anseeligste Deel af dem, der ere Bisiddere i vig¬
tige Affaires, ere Kroppe uden Hoveder, eller Hoveder uden Hierne, saa bor vi me¬
get mere finde os, at fordrage deres Samlinger, der allene tale med hinanden om
intet betydende Ting, hvoraf ingen Skade til det almindelige Væsen kand flyde.
Hvad jeg i Besynderlighed finder at udsætte paa de brugelige Samlinger,
er, at man søger Omgang med dem, der have indgaaet en stedsevarende Pagt¬
med Laster, og giøre sig til af de afskyeligste Gierninger. Jblant disse finder
jeg Asebestum, et Menneske, der træder Guds og Naturens Lov under Fød¬
der, og søger sin Ære i de skammeligste Handeler. Ligesom de stortalende
Soldatere oprette ved deres prægtige Skryderier Seyervindings-Støtter,
hvor de indfinde sig, saa gjør denne sig til af den ugudeligste Adfærd. Han
sætter det som en Ædelsteen i sin Livs Historie, at han kiender et hvert af de ureene
Huuse, og han stræber at giøre sit Navn udødeligt ved at tvinge andre til at føl¬
sig i Vellyst. Han taler om ingen Ting med større Foragt end Religion og
Christendom, og de, som beflitte sig paa et ustraffeligt Liv, ere i hans Øyne
de daarligste Mennesker i Verden. Saameget som hans farlige Morale kildrer
det menneskelige Gemytte, saa meget mere drager han og mange letsindige i sine
fordærvende Snarer. Han har ligesom oprettet sig en Prædikestoel i et hvert
Kroe-Huus, og han forfægter med yderste Hidsighed sine unaturlige Privile¬
gier. Enhver, der har lidet tilbage af Naturens Sandheder, og er paa no¬
gen Maade underrettet om de Pligter, som et Menneske bør vise imod sin
Skaber, sig selv og sin Næste, seer uden Vanskelighed, at Asebestus gaaer
frem paa de ulyksaligste Veye, imidlertid, da mange med største Begiærlig¬
hed jage efter de Ting, der ere meget skadelige, finde vi, at en stor Deel betræ¬
der den Lastefulde Frie-Geistes urene Fodspor; man taler om ham, som en
Mand, der i sit Væsen er levende, man siger, at han ey forgiæves har udgivet
sine Penge paa sine Reyser, og at Paris maa i Besynderlighed være det Sted,
hvor Artighed og Høflighed have opslaget deres Pauluner, hvor Mennesker,
kand i deres Væsen blive muntere, i deres Jndfald finderlige, i deres Ord vel¬
talende. De vederstyggeligste Gierninger giver Asebestus Navn af fornødne
Galanterier, og han anseer det som et Mærke paa et medlidende Hierte, at
han aarligen holder 3 Skiøger, og med den Fierde har indgaaet en Mariage
de Conseience.
