332
Min Herre!
Bog finder adskillige Ting, som forbinde mig til at sende eder mine Tanker; Eders
O. Blade ere i manges Hænder, og den Kiærlighed, som Eders Brødre vise imod
Eders Betragtninger, giver mig Haab, at om et Forsvars Skrift kunde komme fra
Eders Haand for det Sælskab, af hvilket jeg for heele Verden bekiender mig en
Lem, skulde de ugunstige Domme, som hidindtil ere fældede over os, mueligt
blive til intet. J har vel hørt lidet til den ugemeene Nysgiærrighed, der har
bevæget mangfoldige Mennesker til at rives om en liden Bog, som i disse Ti¬
der i det Franske Sprog har været at finde paa Bogladerne, en Bedrager, der
ved dens Forfattelse har ventet at fortiene Penge, har lagt den for Dagen,
og saa mange Læsere, som den har fundet, saa mange Anklagere og Beskyldere
haver jeg og mine Brødre erfaret. Han anfører tusinde Daarligheder, der al¬
drig ere til, og at han kand berige sig selv, udgiver han sig for en Lem af vores
Societæt, hvorvel han aldrig har været det.
Jeg troer efter Eders egne Ord, at J er et Menneske, der beflitter E¬
der paa den verdslige Viisdom, og naar dette er Sandhed, holder jeg Eder
for saadan en, der har fornægtet alle forefattede Meeninger, og efter Muelig¬
hed indseer enhver Tings Beskaffenhed, at Eders Domme kand blive grun¬
dede og visse, og enhver faae sin tilbørlige Ret. Tillod mig derfor, at jeg un¬
derretter eder om de vrange Domme, som man i sær fælder over mig og mine
Brødre i Eders Fæderne Land, og formeen os ikke, at vi i Eders Blade aa¬
benbare vor Uskyldighed, at de Skrifter, som blive gjort offentlige til vor Be¬
skiæmmelse, ikke skal finde Bifald.
Jeg beder Eder, min Herre, at J siger mig, hvad Aarsagen kand væ¬
re, hvorfor man i alle Verdens Hiørner ere enige i at fordomme og forbande
dem, der har taget Plads iblant vore Brødre, Viis mig et Menneske, der
har haft Aarsag at besvære sig over en Lem af vores Sælskab; lad nogen
komme frem, der med billighed kand klage over den mindste Forurettelse; og
hvo kand bevise, at vores Societæt har antaget enten saadanne Principia eller
Sædvaner, der paa ringeste Maade kand omstøde Religionen, være Staten
til Skade, og til intet giøre de borgerlige Love, Lad alle dem komme tilho¬
be, der udspye Bespottelsers og Forhaanelsers Ord imod os, og trods at en ene¬
ste skal kunde sige, at de Love, ved hvilke vi med hinanden ere forbundne, til¬
lade os at handle imod Ærbarheds Regler; hvorfor raaber og skriger man da,
at vi i Verden ere farlige Borgere, hvorfor sender en stor Deel af de Geistlige
saa mange Skrifter til Lyset, hvor de snart forestille os paa en Skue=Plads,
snart sammensætte selv de urimeligste Breve, som de udgive for vore egenhæn¬
