
dige Skrivelser, hvor de biuge an deres Venalenhed for at giøre os afstyel¬
ge og forhadte?
Vores Sælstab strælter sig over den gandste Verden, og Tallet af vo¬
re Brødre overstiger tive tusinde; dog stal ingen kunde sige, at en eneste idlant
os er greveni en Misgierning og straffet for den samme; Jtre destomndre ar¬
beyder man her og der paa vores Undergang. i see daglig, at de, som ral
des Rettroende, begaae de afstyeligste Gierninger; de føle sig i Laster, de fare
fremifuld Trav paa Ugudeligheds Vey, og haste til deres egen Fordærvene;
i ant dette ere de gode Borgere, ustyldige Siæle, just foroi de betiende sig til
en Troe, som deres Fædre have havt. Ogjeg sælter, at nogen af vores Sæl¬
stab havde forgrevet sig paa en Maade, der kunde undertaste dem den verds¬
lige Straf, jeg sætter, at nogle idlant os vare bragte tu Retter=Stæden, hvil¬
ket dog vil blive vansteligt at bevise, stulde man da deraf tage Amledning til de
haarde Domme, som i Almindelighed blive fældede over vore Brødre? Man
har seet Konger og Fyrster, Byper og Prælater at overleveres i Bøddelens
Hænder, men hvor urimelige vulde ikke vore Slutninger blive, om vi derfor
onde anføre de ovrige, der detiene samme Empeder, paa de Lastefuldes Catalo¬
goe Den Ustraffelighed, der til dato har zuret vores Sælstab, bliver vel det
traftigste Beviis, at vi ikke antage Dydens Fiender i vores Orden, og at vo¬
re Ordens-Regler ere saaledes bestafne, at Ætvaryed, Retfærdighed og an¬
dre Pligter efter Naturens Lov ikke blive foragtede, men paa det nøyeste lagt¬
tagne.
Vi ere ikke saa daarnige, at vi stulde blive nedslagne, fordi Verdens for¬
dærvede Jnobyggere udsprede om os de usandfærdigste Bestyldninger; Erfa¬
renhed har forlængst lært os, at Mennestene ere i Almindenghed tilbøyelige til
Ondskab, Misundelse og Vrede, og at deres giftige Tunge end ikke sparer de
ustyldigste Handeler. Naar heele Atnenen stormer imod Socrates, hvis Lære
den ikke forstod, naar Borgerne blive saa rasende i deres Ondstab, at de for¬
domme ham til at uddrikke Bæggeret med Guften, saa sige dog itke de For¬
nuftige, at docrates har været en af atenens forargelige, onde og lastefulde
Jnopaanere, der itre ourde taales i en vel moreltet Repuonuqve. Jrre længe
efter ryinagoræ Lider blev endeel af Jtanen oprortumod de ustyldigelymnago¬
ræer; men ingen kand derfor sige, at disse Pynosopyi har været Mennester, hvis
Grunde og Lærdomme sireed imod Societætets elgaaende, og at de derfor
af Jorden burde udrøddes og opofres til de forsmædeligste Punsler. Jeg haa¬
ver, at J med os fatter den Slutning, at forefattede Meeninger have været de
Dommere, der har overgiver olse Mennester ii Bøden. Jeg vioner oprigtig,
ativore Love finvev ikre det alermindste, hvolved emten det alethøheste Væ¬
