384
sen eller Jordens Regentere blive fornærmede. Vores Sælskab skulde ikke i
saa lang Tiid have bleven ved Magt, og vi skulde ikke have seet det i sin nær¬
værende blomstrende Tilstand, dersom det ikke var sat paa de fasteste Pillere;
Retfærdighed, Kierlighed til Næsten og Oprigtighed ere de Bud, som vi iagt¬
tage, og de Støtter, der efter Formodning endnu en lang Tiid vil opholde vo¬
res Societæt.
Det skal ikke alleneste være min Sag at forfatte et Forsvars Skrift for
mig og mine Brødre, men jeg skal endog stræbe at gaae de Jnvendinger i
møde, som man pleyer at giøre, og vil overlade til Upartiske, om vores Væsen
herefter kand ansees med skeele Øyne. Dersom intet ondt og uordentligt var
at finde i vores Sælskab, hvorfor bliver det da anseet af mange kronede Hoveder
for noget Ondt og skadeligt? Denne Jndvending kand vi besvare uden Van¬
skelighed; vi maa tilstaae, at en af de afdøde Romerske Helligheder har lyset
en skrækkelig Forbandelse over os; men vi bekiende tillige, at det Apostoliske
Sæde har ikke kundet anføre den ringeste Aarsag til saa grumt et Foretagende.
Dersom vi havde stræbt at skille St. Petri Stoel ved sine Jndkomster, dersom vi
havde prædiket imod de Afdødes Levninger; dersom vi havde søgt at nedrive de
hiemmegjorte Helgenes Billeder, eller paa fordækte Veye stræbt at kuldkaste
det geistlige Monarchie, kunde de Pavelige Torden=Straaler mueligt undskyl¬
des; men, da ingen er i Stand til at bevise, at den mindste Forseelse paa vor
Side kunde bringe den geistlige Fyrste i Harnisk, kand hans Bandsættelser ikke
tiene til noget Beviis, at vore Brødre ere uværdige til Livet, og hvad vilde
vel den ivrige Pave have sagt, dersom han havde vidst, at han daglig blev be¬
tient og beskiermet af dem, som han søgte at udrødde? meener J ikke, at de
meest nidkiære Beskyttere af det Romerske Herskab findes antegnede i vores Ma¬
triculer, og maatte jeg ikke tale imod Sandhed, hvis jeg vilde sige, at ingen af
vore Brødre har været i det Romerske Conclave, hvad blev Udfaldet af den
Vatieanske Jld, ingen uden denne: Pasqvinus beklagede sig Dagen derefter,
at hans Hellighed havde overiilet sig, og at det derfor var tienligst, at man ik¬
ke fordømte reedelige Borgere, med mindre man kunde retfærdiggiøre sin Mis¬
tanke med tilstrækkelige Grunde, og, saalænge det endnu i Rom var ubekiendt,
hvad Aarsag man havde til de haardeste Beskyldninger, vilde hans Hellighed
ikke rette sig efter fleere Øretudere.
Vi kand endnu sige mere; vi kand bekræfte, at den skrækkelige Jnqvisi¬
tion stedse har havt et vaaget Øye for at lure paa vore Jdrætter; Alle Verts=Huuse,
alle Caffe=Huuse vare opfyldte med dem, der skulde iagttage vore Handeler, man
bød Penge paa de Uskyldiges Hoveder, men hvad har man vundet? Er no¬
