385
gen iblant os bleven røbet? Intet mindre. Vor Sikkerhed er den samme
som før; thi vores Liv er ustraffeligt; vi have vore Venner i Jnqvisitionen, i¬
blant alle Ordens Brødre, og ingen ere os meere forbundne end de, der besidde
Fornuft og Skarpsindighed i en høyere Grad, end andre; Snart seer man os
paa Prædike=Stolen, snart for Alteret, og andre Steder, skulde man da ikke der¬
af slutte, at vores Sælskab har ingen Love, der løbe imod andre Landes Reli¬
gion og Skikke, og skulde vi da ikke haabe, at vores Adfærd bliver herefter an¬
seet med mere Naade?
Man vil vel sige, at vi ey i Frankerig havde været saa utaalelige, dersom
vores Væsen i alle Maader havde været ustraffeligt. Jeg svarer intet uden det¬
te: Det er mueligt, at nogle uroelige Hoveder under vores Navn kand have
samlet sig, og foretaget saadanne Ting, der ikke kunde fordrages. Over de ud¬
gangne Forordninger besværge vi os ikke, og den Nysgierrighed, som findes hos
den Franske Nation, bliver vel den eneste Aarsag til de imod os forfattede Lo¬
ve. Jmidlertiid lider vores Sælskab ikke det ringeste; en liden Forsigtighed
giør det, at vi uden Fare opholde os i Paris, og vor Rolighed er ligesaa stor
der som et andet Sted i Verden: Lad være, at man for adskillige Personer har
fattet største Mistanke, saa er dog ingen til denne Tiid bleven angrebet, og det¬
te er snart alt, hvad man pleyer at forekaste os.
Endnu finder jeg en Jndvending, den jeg maa røre med et par Ord: Man
spørger, hvorfor vi giøre vore Love til en Hemmelighed, og hvorfor vi ikke vil leg¬
ge vore Grunde for Lyset, naar de i alle Maader ere lovlige? Denne Jndven¬
ding er meget enfoldig, og de Slutninger, som giøres af vores Taushed, ere
sær urimelige; Fordi vi ikke vil sladre for heele Verden om vores Skikkelser,
fordi vi finde Aarsager, der forbinde os til at tie, skulde derfor vore Regler
være ugudelige og vore Love stridige imod det menneskelige Sælskabs Rolig¬
hed og Lyksalighed? Vi tage os vare for letsindige Gemytter, og det er ikke
enhver, som vi antage i vores Laug. Tiden skal aabenbare, hvorvidt vore Hem¬
meligheder kand undskyldes eller fordømmes, og kunde man i deres Jdrætter, der
belee vores Adfærd, og prædike imod os, som de farligste Mennesker under Solen,
ikke spore fleere Ondskabs Hemmeligheder, end i vores Samqvem, vilde Verden
blive langt bedre end den er, som vil have Navn af Rettroende, skulde da ikke besmit¬
te deres Liv og vanære Religionen med de skammeligste Gierninger.
De, som tale ilde om os, fordi vi holde vore Sager skiulte, vilde betæn¬
ke, at vores Sælskab offentligt samles i London, at vi der ere forsynede med
en Superintendent, at det staaer enhver frit for at besøge vore Samlinger;
de vilde ogsaa betænke, at i det gandske Holland har ingen for os fattet ringe¬
