286
ste Mistanke, at den heel politiske Republiqve Venedig vel kand fordrage
os, og at vores Sælskab nu bliver taget i Beskiærmelse af en viis, lærd og for¬
nuftig Regent, og da kunde de giøre saadanne Slutninger, der paa eengang ere
kraftige til at kuldkaste alle Jndvendinger. Hvad vi begiere, er allene dette
at Menneskene vilde opsætte deres Domme til den Tiid, da de kunde blive un¬
derrettede om vores Opførsel, og tilfulde faae at vide, om en Broder af vores
Societe, allene fordi han er saadan en, bør geleydes med en almindelig For¬
haanelse, og underkastes de rasende Menneskers Forfølgelser, Hvad ubilligt
findes i denne vores Fordring? og hvo kand sige, at den ikke er grundet paa
Fornuften, paa de naturlige saavelsom guddommelige Love?
Min Herre, mon J ikke selv er begierlig efter at vide, hvad man skal døm¬
me om vores Sælskab, og, erindrer jeg ret, har J i eders femte Ark nævnet
det Navn, med hvilket vi lader os kalde, men deraf kand jeg ikke slutte,
hvad Tanker J har fattet om os. Jeg vil sige Eder og den gandske Verden,
hvorledes det med os er beskaffen; jeg vil give eder det tydeligste og sandfærdig¬
ste Begreb om vores Væsen, og jeg haaber, at J troer, hvad jeg hermed be¬
retter Eder. Et Menneske af vores Sælskab, er et Menneske, der paa alle
de Steder, hvor han opholder sig, underkaster sig Landets Love og Skikke. Vi
leve med hinanden i det fortroeligste Venskab, og de adskillige Religioner, til
hvilke vi bekiende os, kand ikke løse det Kiærligheds Baand, med hvilket vi
ere sammenbundne; thi ligesom Mand og Kone af adskildte Secter kand elske
hinanden oprigtig, saa har Religionens Adskillighed ingen onde Jndflydelser i
vores Societæt. Vi forbyde ikke den Tyrkiste Mufti at udbrede Mahomets
Lærdom i Constantinopel. Til Rom kand man ringe med alle Klokker, pry¬
de alle Altere, løbe om paa Gaderne med de Afdødes Beene, alt dette forstyr¬
rer os ikke i vor Roe; thi vi ansee det som en Sag, imod hvilken vi ey have
nødig at stride. Vi ere gode Borgere og Undersaattere, hvor vi befinde os:
alle vore Skikke gaae derpaa ud, at vi kand hielpe Retfærdighed til rette, stif¬
te Rolighed i Landene, og befordre paa mueligste Maade enhvers Sikkerhed.
Erfare vi, at en af vores Sælskab har forseet sig imod betydelige Pligter, ud¬
støde vi ham af Tallet, agte ham for en Død, og den, der aldrig har været til.
Vil J vide, hvorledes vore Omstændigheder ere i Norden, saa skal dette
tiene til Eders Efterretning, at vores Antall stedse bliver større, og uagtet alle
de Calumnier, som blive udspredte om os, hverve vi dagligen mange Brø¬
dre; hvad jeg her har ført i Pennen, kand J med Vished antage for Sand¬
hed, men kald alle andre Beretninger i Tvivl, der stride imod mine. Jeg vid¬
ner i min egen Sag, det er sandt, men det er ogsaa sandt, at jeg tør indstev¬
ne mit Vidne for Himmel og Jord, og ingen skal kunde overbeviise mig, at
