388
tage et hvert Gemytte. Er derfor Eders Gierninger ustraffelige, J forenede Brø¬
dre, saa blues ikke ved at vise dem for Verden; Ere Eders Handeler reene, Eders
Skikkelser nyttige, saa bekiender det offentlig, at de Fordeele, der findes ved E¬
ders Sælskab, kand blive almindelige; Lader Eders Kiærlighed srække sig til det
gandske menneskelige Kiøn, og anseer alle Verdens Jndvaanere for Eders Brø¬
dre og Søstre. Hvorfor hade J Lyset, naar Eders Gierninger ere gode? og,
maatte J ikke jo før jo heller aabenbare Eders Uskyldighed, at J dermed kunde
trodse alle Eders Modstandere, og stoppe Munden paa dem, der støde sig over
Eders Opførsel. Følge J dette mit Raad, saa blive Menneskens Domme for¬
mildede, og J, som Borgere i Verden, kand dermed tiene Eders andre Brødre.
Hvad jeg i Besynderlighed saavel som andre fleere støde sig over, er dette, at
J fordre saadanne Pligter af et Menneske, der stride tvertimod Fornuften, og
naar jeg da fremsætter mit sidste Argument, meener jeg, det bør gielde mere end
Eders lange og vidtløftige Brev. Et Menneske har Fornuft, ved hvilken ypper¬
lige Gave det skilles fra de umælende Dyr, saalænge det betiener sig af denne Vey¬
viser, bør det ikke antage noget uden gyldig og tilstrækkelig Aarsag. Jeg har la¬
det mig sige, at det er Eders Maade, at J forud ikke vil aabenbare Eders Hande¬
ler, naar J antage nogen i Eders Sælskab; men handle J herudi ikke urimelig,
og vil J ikke paa den anden Side, at et Menneske skal gaae tvertimod Fornuften,
naar det skal lade sig indskrive i et Societe, som det ikke kiender; J den Henseende
siger jeg Eder under Øyene, at de Lemmer, som findes i Eders Sælskab, og paa
den Maade ere antagne, have handlet u-menneskelig. Jeg har fyldestgjort Brev¬
Skriverens Villie, og giort hans Skrivelse offentlig; vil han nu igien tiene Ver¬
den, og vil de af Dannemarks Jndbyggere, der ere overgangne til det Sælskab,
igien tiene deres Brødre, beder jeg de besvare mine Jndvendinger, da
jeg med største Oprigtighed skal publicere deres
Svar i mine ugentlige Blade.
