389
No. 43.
Udgivet den 5 Martii 1745.
Sælges udi E. H. Berlings Bogtrykkerie for 2. Skilling.
Tuta freqvensqve via est jurare in verba Magistri,
Tuta freqvensqve licet sit via, crimen habet.
J¬
blant de Skyldigheder, som et Menneske baade i Henseende til Natu¬
rens og den aabenbarede Lov er pligtig at iagttage, holder jeg denne
for en af de fornemste, at man paa mueligste Maade stræber at giøre sig
løs fra alle Vildfarelser, og paa den anden Side legger Vind paa at finde
den egentlige Sandhed. Det gaaer med denne Pligt som andre liige nødvendige,
den bliver af mange aldeeles tilside sat, og den Sødhed, som erfares, naar
man efter Prøver og Undersøgninger faaer fat paa Sandheden, er ikke kraftig nok
til at give de søvnagtige og efterladne Mennesker Lyst og Moed til at betræde de
Veye, der lede dem til Sandhed.
Denne Sag har jeg ofte eftertænkt; jeg har undersøgt de Aarsager, der
ere Mennesket til Hinder i at efterkomme sine Pligter i dette Stykke, og jeg har
erfaret, at forefattede Meeninger af adskillige Slags legge ligesom et Skiul o¬
ver Manges Øyne, at Sandheden for dem bliver usynlig. Jblant disse forefattede
Meeninger, som nogle af de verdslige Viise, sær den berømte Verulamius,
kalde Afguder, er jeg sindet i dette mit Ark at betragte dem, der grunde sig
paa andres Myndighed. Hvo vil nægte, at disse ere meget skadelige Veyvii¬
sere? Hvo seer ikke, at de holde en stor Deel af Verdens Jndbyggere i en
utroelig Blindhed, og hvo vil da sige, at en Betragtning, der paa nogen
Maade kand tiene til at kuldkaste deres Herredomme, er unødvendig og u¬
nyttig?
At denne min Betragtning kand blive desto tydeligere, og de Sandhe¬
der, som den maatte indeholde, desto klarere, vil jeg foresætte mig en vis Or¬
den; jeg vil vise de forefattede Meeninger af deres egentlige Beskaffenhed, jeg
vil forestille deres sande Aarsager og skadelige Følger, og jeg venter da paa
den anden Side, at de iblant mine Brodre, der hidindtil have viset sig ivlige
Tilbedere af disse Afguder, skal herefter fatte sundere Tanker, og udvælge en
vissere Vey. For deres Skyld, der ey endnu har kundet giøre sig et klart
Begreb om den Sag, som jeg er sindet at afhandle, vil jeg erindre, at jeg ved disse fo¬
refattede Meeninger, som i et andet Sprog kaldes Præjudicia Autoritatis, for¬
staaer intet andet, end det bifald, som vi give en Lærdom i Anledning af en
andens Vidnesbyrd; Jeg siger med Flid en Lærdom; thi der ere de Sa¬
