395
Nu sætter jeg, at der disputeres om Ting af Betydenhed; jeg sætter og¬
saa, at et Menneske, hvis Skiønsomhed er ikkun liden, anhører den gandske
Act; lader os gaae til ham, naar han forlader Auditorium, lader os bringe
de Materier paa Bane, som bleve forhandlede, og vi skal erfare, at hans
Troe er den samme som Præsidis; bliver han imodsagt, saa veed han strax at
beraabe sig paa saa lærd en Mands Myndighed. Himmel, hvor er det mue¬
ligt, at saa stort et Lys kunde irre? Hans Modstandere havde alle Been i Næ¬
sen, men han drev dem endelig alle paa Flugten, skulde jeg da ikke underskri¬
ve saa vakker en Mands Meeninger, og kand jeg fare vild fra Sandhed, naar
jeg betræder saa kloge Fodspor? (*) hvo er saa blind, at han ey kand see fo¬
refattede Meeninger af det anførdte Slags paa denne Maade at faae en be¬
klagelig Styrke?
Vi kand endnu gaae videre, vi kand sige, at dette Onde bliver ogsaa be¬
fordret ved mange Læreres strafværdige Omgang. Det Had, de Bagtalel¬
ser, de Forhaanelser og Forbandelser, med hvilke mange forfølge dem, der
blive agtede for Vildfarende, have en større Kraft, end man skulde forestille
sig, til at giøre Mennesker til Afguder, og deres Ord til upaatvivlelige Sand¬
heder. Philalethes bliver holdet for det farligste Menneske i Verden; man
udraaber ham for den største Kietter under Solen, og hans Meninger blive
anseete som den farligste Gift. En Mand, der har forskaffet sig en alminde¬
lig Anseelse lader Philalethem blive Hoved=Texten i alle sine Prædikener. Ad¬
varseler og Formaninger sendes til de Hørende, at de tage sig vare for de u¬
reene Lærdomme; han viser dem en tryggere Vey, han igiendriver den ind¬
bildte Kietters Meeninger, og man anhører ham med største Agtsomhed; Jn¬
den han forlader Prædikestolen, har den største Deel iblant Tilhørerne afsagt
en Dom, ved hvilken alle Philalethes Lærdomme blive fordømte som de ska¬
deligste Kiætterier, og alle de Skields=Ord, som Prædikanten i Hobetal har
udøst, blive agtede for ligesaa mange Beviser paa en mageløs Orthodoxie
1) Jeg kand ikke andet end anføre, hvad en fremmed berømmelig Skribent har yttret sig
med om denne Sag, hvis Ord ere disse: Tolerari qvadammodo hi conflictus possunt,
ubi de crepidis Veterum, de Vulpeculis Samsonis, de Sympathia & Antipathia non si¬
ne temporis dispendio vehementissimis interdum animorum commotionibus qværi¬
tur; ast, ubi de rebus disceptatur, qvæ momentosæ sunt, philosophicæ sint, sint theo¬
logicæ, non sane fine stomacho audire possum, victoriam Præsidi, si non meretur,
multis modestiæ, humanitatis, humilitatis documentis cedere. Sed isti sunt homi¬
num mores, perversi satis & præposteri, Qvanto furore, qvanta animorum vehe¬
mentia adoriuntur fæpius hominem, qvem a suis opinionibus alienum putant? Hæ¬
retici, Malesani, lmpii nomen illi attribuunt, hic sane non luditur: qvælibet argu¬
menta, etsi nullius plerumqve ponderis, proferenti videntur fortissimis fortiora ad
monstrandos & refellendos adversarii errores; &, si invenerint in ejus verhis aut
Scriptis, qvæ vera sunt, aliud eum dixisse, aliud vero sensisse, satis impudenter pro¬
attributa sibi omniscientia calnmuiantur.
