396
og en meer end Apostolisk Nidkiærhed. Jeg fordrister mig ikke at fælde over saa¬
dan en Omgang de tilbørlige Critiqver; jeg vil ikke vise, hvorvidt en Adfærd
af det Slags er overeensstemmende med Kiærligheds Bydende, og hvad For¬
bedring man kand vente hos de Vildfarende, naar en velgrundet Sagtmo¬
dighed bliver sat tilside, naar Bandsættelser og Forkiættrelser geleidede med
stikklende Talemaader og lidet Christelige Tilrettelsættelser, skal tiene i Steden
for Beviser; jeg siger allene, at Sandheden trænger ikke til saadanne Vaa¬
ben, der tiene til intet, uden paa den ene Side at forbittre Gemytterne, paa
den anden at stadfæste det partiske Væsen, og formaae Mennesker til at troe i
blinde, uden at prøve hvorvidt deres Religions Systema er grundet eller ikke
og bør vi ikke takke Himmelen for de høypriselige Anstalter, der til saadan Mis¬
brugs Afskaffelse, for faae Tider ere gjordte? Det vilde blive mig en let Sag end¬
nu at anføre fleere Aarsager, der giøre det, at vi i Betragtning af andres Vid¬
nesbyrd give en eller anden Meening et blindt bifald; men, da det, som jeg
allereede har sagt, kand være mere end nok, vil jeg alleneste med et par Ord
retfærdiggiøre mit Foretagende i dette Stykke, for, om mueligt er, at gaae
de ugunstige Domme i møde, som af en og anden maatte blive fældede over
disse mine Blade. De, som med lidet agtsomme Øyne have efterseet mine
Betænkninger, skulde snart indbilde sig, at jeg stræber at sværte de berømme¬
ligste Mænd, og at jeg arbeyder paa at indføre en skadelig Scepticismum, si¬
den jeg ikke vil, at Lærdommenes Sandhed skal hænge af de Lærendes Vidnes¬
byrd. Disse Domme ere heel utidige og alt for hastige; jeg stræber ikke at af¬
drage det allermindste fra anseelige Mænds Fortienester, jeg bærer ald Ærbø¬
dighed for dem, der skal vise andre Veyen, men min Ærbødighed gaaer aldrig
saavidt, at jeg skulde ansee dem som Guder. Jeg siger ikke, at, hvad de lære,
er stridende imod Sandhed, ikke heller søger jeg at sætte Mennesker i en stedse¬
varende Tvivl; men alt, hvad jeg fordrer, er allene en Efterlevelse af den gam¬
le Regel: Prøver alle Ting, og beholder det Beste. Vi udlee den Ro¬
merske Kirkes Tilhængere, der bekiende den indviklede eller Kullspier=Troe for
den beste, og just denne er det, som jeg iblant mine egne Brødre stræber at
kuldkaste. Vore Lærdomme ere af det Slags, at de kand udstaae en Prøve;
hvorfor bør de da ikke underkastes den samme? Saavist som vi ikke ere nogle
døde Machiner, men fornuftige Skabninger, saa vist bliver det ogsaa vor
Skyldighed at giøre os overbeviste om Sandheden i det, som vi bekiende os at
troe. Det er sandt, at vore Lærere saavel i det ene som andet kand prædike i¬
del Sandheder, og det er vores Pligt at erkiende de samme for det de ere:
men dette fordrer jeg med billighed, at vi bør fæste Troe til Lærdommene, ik¬
ke fordi de indskierpes af anseelige Mænd, men fordi vi efter mueligste Undersø¬
gelse befinde dem at være grundede. Naar jeg saa edes har forkla¬
ret mig, behøver jeg vel ikke at tale et Ord
mere til mit Forsvar.
