399
Det skulde vel ikke falde Eder fortrydeligt, om jeg tager mig Frihed at
føre Eder tilbage til de fremfarne Tider. Naar de forbigangne Daarligheder
stilles for Øyne, saa give de Anledning til Klogskabs Regler. Jeg vil ikke op¬
holde mig med at anføre de adskillige Mærker, hvoraf Eders Forældre kunde
slutte, at J i sin Tiid skulde blive iført den lange Kiortel; mueligt deres Over¬
troe har ey været saa stor som andres, der fatte Forsæt at sætte deres Børn i
den saa kaldede Latinske Skole, saasnart de mærke, at Barnet tager et Forklæ¬
de over Skulderne, og giør Gange=Vognen til en Prædike=Stoel. Jkke hel¬
ler vil jeg uleylige mig med at give en Historie af Eders Skole=Væsen; Jeg
slutter lettelig, at det er gaaet Eder som de fleeste andre, der maa bortsætte
deres beste Alder paa Pedanterier, Gloser og Phraser, hvis egentlige For¬
stand de sielden lære, og hvis rigtige Application bliver dem til de fleeste Tider
ubekiendt; Jeg vil allene giøre et Trin tilbage til det Aar, da J afkastede Sko¬
le=Aaget, og blev sat i den Friehed, som J saa længe havde ønsket Eder.
Det skulde være heel besynderligt, hvis J i den Tiid ey skulde have gjort
Eder skyldig i de samme Daarligheder, som gierne pleyer at findes hos andre.
Det er en almindelig Feyl, at, naar de Unge blive udeladte af Skole=Buret,
fatte de gierne hofmodige Tanker, og see en graahærdet Magister over Skul¬
derne. Saa snart de har faaet Kaarden ved Laaret, give de en hofmodig
Laqvay intet efter, og bliver en iblandt dem hilset med et Per Caudi, svarer han
ham gierne med et foragteligt Lars. Jeg vil ikke beskylde Eder for samme
Daarlighed, saasom jeg derom haver ingen Overbeviisning, dette kand jeg
dog sige med Vished, at næst Kaarden var en offentlig Tale paa Prædikesto¬
len et med de kraftigste Beviser, hvormed J søgte at bevise Eders Studen¬
terskab. Jeg haaber, at J nu besidder saa stor Forstand, at J begriber den¬
ne Handel ikke at have været indrettet efter Fornuftens Foreskrift. Dog Eders
unge Alder bør med billighed tiene til Eders Undskyldning. Man har ey saa
megen Aarsag til at støde sig over Eders Opførsel, som over deres Letsindig¬
hed, der tillade unge og uerfarne Brødre at løbe op paa de helligste Steder,
og udsladdre heele Haranguer af det, som de ikke forstaae. De ærværdige
Fædre burde lære at sætte en større Priis paa de Guddommelige Sandheder,
at de ey, for at befordre deres egen Magelighed, skulde betiene sig af saadan¬
ne Assistenter, der efter all Formodning maa Ord til andet udskrive deres Ta¬
le af Danske Postiller. Hvor vilde det gaae med disse ny bagede Oratores,
hvis Medelbye, Møller og Rostok ey havde befordret deres Arbeyde til Tryk¬
ken, og hvad vilde deres Veltalenhed blive, hvis en Alder ey var riig paa
Dansk Oversættelse af opbyggelige Skrifter? Dette maa staae ved sit Værd;
har J udi Eders første Studenter=Aar begaaet saadanne Daarligheder, saa
har J mueligt havt Aarsag dertil. Eders Forældre, der vilde have den Glæ¬
de at høre en Prædiken af deres Søn, har maaskee tvunget eder, og er J bleven
nødt til at tiene hos en Præst for samme Løn, som man giver en Avels=Karl,
