400
saa har maaskee Eders Principal bebyrdet Eder med sit eg et Embede imod Eders
Villie, at J ey skulde æde hans Brød for intet.
Alt dette bør vi anføre i Glemme=Bogen, og vi gaae nu videre, for
at betragte Eders Omgang ved Academiet. Det kand være mig lige meget,
enten J har været en Collegiant eller ikke. Jeg vil allene vide, med hvad Be¬
røm nelse J har udstaaet Eders Examen, og hvad Lærdoms Prøver J ved den
Leylighed har aflagt. Jeg har havt den Ære i lang Tiid at kiende Eder, og
jeg vidner oprigtig, at J udi mine Øyne vel har anlagt Eders Tiid. Vi fin¬
de mange, der uden for deres Collegium eller Systema besidde ikke mindste
Kundskab, og mange, der have gaaet alle Examina igiennem, kand dog væ¬
re store Jdioter. Det har aldrig været min Maade, at giøre Slutninger af
de Academiske Titeler til en Persons Dygtighed. Saalænge Hukommelsen,
vil staae bie, og Munden løbe, som den var smurt, har Candidaten ingen Fa¬
re; og saa længe han kand finde sig i at troe, hvad andre foreskrive, uden at
prøve og undersøge deres Lærdomme, staaer hans Orthodoxie paa gode Fødder.
Som Eders Studere=Maade har været fornuftig, saa har jeg ingen Aar¬
sag til at ansee Eder for en Papegoye; jeg vil ikke heller opholde Eder med at
opregne de Feyl i hvilke J ingenlunde er skyldig; men jeg vil begive mig til Eders
Kald, som noget, der er af større Betydenhed. Nu hvorledes er J da kommet ind
i det Embede, som man har betroet Eder, og hvor mange par Skoe har J
slidt, inden Eders Ønske blev opnaaet, har J allene tilbudet Eders Tieneste
paa et Papir, har J overladt Eders Sag i dens Haand, der efter sit alvise
Forsyn bestyrer enhver Ting til sin Ende; har Eders Absigter været reene, og
egne Fordeele det sidste, til hvilket J har seet, saa kand J glæde Eder, og
Eders Kald bliver da meere end menneskelig; men har J knælet og bøyet E¬
der for Patroner, har J paataget Eder en fremmed Skikkelse, har J søgt Em¬
bedet, uden først at undersøge Eders Kræfter og Dygtighed, saa er Eders
Omgang lastværdig.
Nu, Kierlighed befaler mig at haabe det beste, og jeg tænker, at J kand
opreyse Eder selv i paakommende Vanskeligheder, naar J veed, at J ey har
havt Øyet paa de feedeste Stykker, men gaaet frem i Reenhed og Eenfoldig¬
hed med Overgivenhed i GUds Villie. Tillad mig da nu at tale et par Ord
til Eders Underviisning, og undsee Eder ikke ved at tage Raad af den, der
ma atte synes efter første Anseelse at gaae uden for sine Grændser. Vær ikke
som de selvkloge Præster, der bringes i Harnisk, saa snart en Subaltern eller
anden privat Person siger dem i Oprigtighed sine Tanker, og bild eder aldrig
ind, at Eders Velærværdighed tager mindste Skade, eller taber det mindste
Gran af sin Reputation, om en verdslig Skribent fordrister sig at foreskrive
Eder nogle visse og paa Fornuftens Sandheder grundede Regler.
Det første, som J efter mine enfoldige Tanker har at iagttage, er
at bane Eder en Adgang til Eders Meenighed ved en Broderlig Kierlighed.
