401
Drag ikke disse mine Ord til en ond Forstand, og tænk ikke, at jeg vil raade
Eder til en Omgiengelse af det Slags, der har Sted i Kroehuuse, ey heller til
de Huus=Besøgelser, der allene gaae ud paa Thee og Tobaks=Discourser. Jeg
veed vel, at uoplyste Bønder bær en forvendt Kiærlighed til den Lærer, der er en
god Medbroder i alle deres Selskaber; der bievaaner deres Bryllupper og
Barseler, deres May=Gilder og Møg=Gilder, der slaaer sit Slag Kort, og
røger sin Pibe Tobak allene for at bevise sin Ydmyghed. Jeg veed ogsaa, at
denne Fortroelighed er ledsaget med de deyligste Følger; thi den mangfoldiggiø¬
rer Præstens Offer og formeerer hans Tiende; men, ligesom jeg har de Tanker
om Eder, at Eders Vey og Omgang bliver meere ustraffelig, saa er ogsaa
den Kierlighed, til hvilken jeg raader Eder, af et langt ædlere Slags. Mine
Tanker ere disse, at, saasnart J sætter Foden i den Menighed, hvis Hyrde
skal være, handler J meget fornuftig, hvis J tager enhver paa den kiærligste
Fod. Ligesom det bør være Eders Hoved=Sag, at J kand kiende Eders Til¬
hørere, saa lader de det og blive deres Sag, at de kand kiende Eder: Giv dem
derfor fra Eders Embedes første Begyndelse saadanne Tanker om Eder, at de
fatte Fortroelighed til Eder, naar de mærke, at J alvorligen søger deres beste.
Jagttager J dette mit Raad, saa skal Tiiden vise Eder den Nytte, som deraf
vil flyde i mange Henseender.
Vel mangler det ikke paa saadanne Lærere, der ligesom i Dørren af deres
Embede true med Bandsættelser og Fordømmelser; der mere stræbe at legge
Grund til Myndighed og Anseelse, og sætte Gemytterne i Frygt, end de søge at
bane sig Vey til fortroelige Underhandlinger med deres Meenighed; men vi
see ogsaa, at Tilstanden i de Meenigheder, der ere forsynede med saa stolte Præ¬
later, er i Almindelighed slet. Vi kand ogsaa sige, at, som Hyrden selv van¬
drer paa vildfarende Veye, saa forundrer man sig ikke, om Faarene følge ham.
Omendskiønt vi allene lade Fornuften blive vor Raadgiver, saa kand den
dog sige os, at, naar Lærerne selv paa mueligste Maade sætte sig imod de go¬
de Virkninger, der findes hos en eller anden af Meenighedens Lemmer, naar
de efter deres egne Cavalierske Principia vil, at hundrede Gienveye skal føre
til Maalet, naar de undertrykke alt alvorligt Væsen, og indbilde sig selv til¬
ligemed andre, at Bedrøvelses udvortes Værker anstaae allene Børn, saa
kand, siger jeg, Fornuften overbeviise os, at det paa slige Steder maa være
slet bestilt med Religionen.
Jeg skulde vel ikke troe, at J nogensinde har indbildet Eder, at en eller
to Pradikener om Ugen indbefatte alle Eders Embedes Pligter. Saa vist
som jeg haaber, at J indseer Vigtigheden i den Post, paa hvilken J er sat, saa
vist meener jeg ogsaa, at J kiender Eders Skyldigheder at være langt fleere.
For nætværen de Tid vil jeg allene holde mig til Eders Prædikener, og tag er
fortrydelig op, om jeg fordrister mig at give Eder en og anden Erindring: Fald
ikke i Forundring, om jeg beder Eder at legge Vind paa Eders Moders Maal
