402
Erfarenhed har lærdt mig, at en stor Deel iblant de geistlige Oratores endikke
ere i Stand til at tale deres Fæderne=Lands Sprog. Som mange iblant dem
idelig hænge i Tydske Postiller, saa skeer det lættelig, at de forvende Fæderne¬
Landets Tungemaal, og opfylde det med adskillige fremmede Ord, der ofte
giøre heele Meeninger i deres Prædikener til en mørk Tale for en enfoldig Til¬
hører. Underskriv aldrig deres Tanker, der af deres offentlige Taler forban¬
de ald Veltalenhed, der uden at sætte fornuftige Grændser, udraabe Rhetori¬
qven som noget, der borttager Saften af de guddommelige Sandheder. De
tilkommende Omstændigheder skal herudi vise Eder den tryggeste Vey. Fin¬
der J det fornøden, saa maa J lære at fornedre Eder til de allerfattigste Begre¬
ber, forkaste alle opskruede Talemaader, og i sær holde Eder fra saadanne Ord,
der laanes af den falske Mystiske Theologie; J bør holde Eder fra den philo¬
sophiske Skomagers Chymiske Meeninger, J bør tage Eder vare for de bømi¬
ske Brødrers Anfattelser, Opslugelser, Nedsenkelser og andre saadanne intet be¬
tydende Ord. Finder J Tilstanden saaledes, at J ikke har nødig at tilside¬
sætte ald Veltalenhed, saa brug den samme, dog med Forsigtighed og uden
Ord=Spil.
Vær ikke alt for overflødig i at anføre Bibelske Sprog, men udsee de al¬
lerkraftigste, der kand passe sig paa Sagen, og forlad ikke disse, førend J har
meddeelt deres sande Forstand. Eders Fordrag bør ikke være saa meget kon¬
stigt som opbyggeligt, og see til, at J i Henseende til Fordragets Deelinger ik¬
ke opfører Eder som den, der deelede sin Text i hundrede Deele, men for Tiidens
Kortheds Skyld blev allene ved de ni og halfemsindstive. Lad Meenighedens
Tilstand blive Eders Postil, og lær til den Ende at kiende Eders Hiord. Træd
ikke i deres Fodspor, der udsende deres Formaninger paa et Forsøg, uden at
vide, enten de træffe eller ikke. Skier ikke alle Eders Tilhørere over een Kam,
men, som deres indvortes Beskaffenhed deeler dem i visse Classer, saa stræb og¬
saa at tale saaledes, at enhver kand faae sin Deel. For at beskiemme dem,
der have et høyere Lys, kand J vel i Andledning af Skriften undertiden an¬
føre de Hedningers Exempler, der med deres liden Kundskab giøre mange til
skamme, men Eders Texter bør J hverken tage af Aristotele og Platone, ik¬
ke heller, for at aflegge Prøve paa Eders Lærdom, anføre mange Steder af
Hedenske Skribentere, naar J maatte finde for godt at vise Eftertrykken og
bemærkesen af et eller andet Ord i Originalen (*) Jeg vil ikke, at J paa Præ¬
dike¬
(*) Jeg kand ey andet end anføre, hvad en berømmelig Engelsk Skribent har sagt om dette,
og vise, hvorledes han giør de forrige Tiders Klagemaal til sine. Naar han har anført
Hieronimi og Augustini Ord, siger han mærkelig: Hæc fuit nonnullorum istius ætg¬
tis febriculosa temperies, ut ætas qvælibet errorum ferax, & certe in nostram torqve¬
ri qverimonia non minus potest, qvia & inter nos latitant ejusmodi noctuæ, Scriptu¬
rarum lucifugæ, qvi, ut pisces illi apud Aristotelem, literarum externarum petres a¬
deo conglutinantur, ut vel mors sit avelli, istas solas amplectantur, exosculantur, af¬
flictim amant, & Scriptura pro derelicta habetur: adeqqve non Grammaticam modo,
