403
dikestolen skal afføre Eder alle Affecter og Passioner, dog beder jeg Eder, at
J ikke af et besynderligt Had til en eller anden betiener Eder af stikklende Ta¬
lemaader og Tilrettesættelser, der ikke komme fra Kierligheds reene Kilde, og
tiene til intet, uden at forbittre Gemytterne, og give Eders Embede en Plet,
der aldrig kand aftoes. Naar J ikke formeget har Øye paa Verdslige For¬
deele, saa truer J vel aldrig nogen af Eders Meenighed med Skrifte-Stolen,
og viser den til Skolen som J længe tilforn uden mindste Samvittigheds An¬
stød har antaget. Lad ikke Gierrighed forblinde Eder, og canoniserer aldrig
de bemidlede, fordi de give Eder et godt Offer. Gak frem i Frimodighed,
og frygt ikke for at sige de fornemme Sandheden under Øyne.
Giør Eder ikke latterlig paa Prædikestolen ved Comiske Gebærder, og bliv
ey heller staaende som en Støtte. Eders gandske Adfærd bør bevise, at J selv
troer, hvad J prædiker for andre. Jeg skulde ikke vente, at J i Eders Stu¬
denter=Aar idelig har besøgt den eller den Kirke for at blive en fuldkommen A¬
be. Eders Maal og Gebærder maa være naturlige, og Eders Væsen intet
mindre end affecteret; J kand aldrig forestille Eder den Jndtryk, som Sand¬
heden efterlader i Gemytterne, naar den bliver ledsaget med en naturlig Alvor¬
lighed. Viis Eder ikke stolt og opblæst, og giør ikke mange Figurer med E¬
ders hvide Tørre=Klæde; sligt merkes i besynderlighed hos dem, der mangle
Aar og Fornuft, men anstaaer ingenlunde en Mand, hvis Conduite er ble¬
ven moed. J maa ikke handle stolt eller foragtelig med de hellige Ting, men
betragte, i hvis Ærende J gaaer, og forrette alle Eders Embedes Puncter
med største Ærbødighed.
Eder Studere=Maade bør være saaledes indrettet, at J ikke, som man¬
ge andre, skal giøre Eders Tilhørere kiedsommelige enten ved idelige Jgientagel¬
ser, eller en Snak, der siger intet, og bedre burde have Sted i en Gade=Viise,
end en Prædiken. Beflit Eder paa Exegetiske Skrifter af det udvalde Slags,
men forsom dog ikke ved de beskikkede Hielpe-Midler selv at undersøge de Gud¬
dom¬
utille apua Gregorium, aut khilosophiam, dut aliqvamn mattonarum arium; sed ip¬
sarum, ut Philo loqvitur, concubinarum fæces & qvisqvilias ipsi Evangelio præferunt
& anteponunt. Tæderet me ista dixisse, nisi ipsis solupe esset fecisse: nam nugas istas
dies noctesqve versant, istis impallescunt, insenescunt, non bis puri sed semper. Po¬
stremo, qvod magis indignum, istis tricis & crepundiis conciones suas ita referciunt,
rorsus qvasi Scripturarum eloquentiam abjurassent; terræ filii kx Jns yng ovre5,
xai tu sys yn AArtes; nam si esuggestu audiveris, non prædicantes Mini¬
stros Dei, sed Ægypti ranas coaxantes existimares. Non cgo culpam hanc in graviores
Theologos impingo, sed in novitiolos illos temertarios, Concionatores comicos, mi¬
mos, centonistos, qvi cum Sacrum dicendi locum ascendunt, non radunt ungves hu¬
manæ literaturæ, neqve calceor exuunt pedestrum disciplinarum, sed nova sibi Biblig
cudunt ex Portarum & Philosophorum armamentario, & hoc suppellectile instructi
pulpita scandunt, prorsus qvasi Spiritum Sanctum e Cathedry sua deturbare velsent,
& fidei dogmata ex Furipide vel Aristophane, ex Flatone & Aristotele decernere.
