404
dommelige Sandheder. Jeg vil ikke raade Eder til at sette Penge i mange
Postiller, thi fligt maatte giøre Eder lad, og det, som har kundet passe sig
paa en eller anden Menighed i Tyskland, kand ofte være en Dansk Meenig¬
hed uvedkommende. Har i et Forraad af Concept=Registere, eller skulde J
paa en Auction have tilkiøbt Eder nogle skrevne Prædikener, saa leg dem alle
til Side, at J desto bedre kand indrette Eders Taler efter de Hørendes Be¬
skaffenhed.
Lad de Unges Underviisning blive et med de vigtigste Stykker i Eders Em¬
bede, og hvor lyksalig er J ikke, hvis J besidder alt det, som udfordres af en
god Catechet, J bør omgaaes de Unge med Sagtmodighed og en faderlig Kier¬
lighed; J bør lempe og indrette Eders Spørsmaal efter de Svarendes Begre¬
ber; Deres Feyl bør J ikke straffe med Haardhed, meget mindre, som en Deel
Lærere, i hvis Hierter er en større Kulde end Vinterens, betiene Eder af For¬
Bandelser og Skields=Ord, naar alle Ting ikke just kand gaae efter Eders
Hoved. J bør begegne de Unge som fornuftige Skabninger, og, ligesom J
ikke selv bør lære en eller anden Bog uden ad, saa bør J ikke heller tage til tak¬
ke med et blot Hukommelses Ord, men hielpe de Vankundige til at forstaae,
hvad de sige.
Jeg har tusinde flere Ting at føre Eder til Gemytte, men, som de til
deels ere uden for mit Embede, til deels afhandlede tilforn her og der i mine Pa¬
pirer, saa haster jeg nu til Enden, og ønsker, at den, der har kaldet Eder til
saa vigtigt et Embede, fremdeeles vil udruste og giøre Eder skikket til at van¬
dre frem i Lærdoms og Levnets Reenhed og Ustraffelighed.
Men jeg seer, at Papiret giver endnu Sted for et Par Linier, jeg vil derfor
slutte mit Brev med en Erindring, der er betydelig. Jeg ved ikke, enten J allene skal
sørge for den Menighed, som Eder er betroet, eller J skal have en Medhielper; skeer
det sidste, saa opfør Eder ikke som en stor Deel af de Modige, men tillige ufornuftige
Sogne=Herrer, der see deres Capellaner over Skulderne, og omgaaes dem som
Suvalterner af det Slags, der ere dybt fornedrede under deres Øverster. J bør
ansee Eders Medhielpere som Brødre, og snys ikke af Forbittrelse, om J skulde
erfare, at een eller anden fatter større Kierlighed og Fortroelighed til Medtieneren
end eder selv. Lev med Eders Medarbeydere i et broderligt Samfund, og de Tvi¬
stigheder, som maatte reyse sig imellem Eder, maa ingenlunde udbryde til et ufor¬
sonligt Had. Jeg kunde vise Eder et Exempel paa saa forargelig en Adfærd, men
jeg haaber, at et saa fordømmeligt Væsen falder Eder saa i Øyet, at J ey
behøver nærmere Underviisning; Jeg igientager derfor mit
forrige Ønske, og slutter med et kierligt
Farvel.
