405
No. 45.
Udgivet den 19 Martii 1745.
Sælges udi E. H. Berlings Bogtrykkerie for 2. Skilling.
Demens
Indicio vulgi, sanus fortasse tuo: quod
Nollem onus haud unqvam solitus portare mole
stum.
Nam mihi continuo major qværenda foret res,
Atqve salutandi plures, ducendus & unus
Horat.
Et comes alter.
J¬
eg kunde siges at handle meget daarlig, og jeg maatte indvikle mig i u¬
endelige Labyrinther, hvis jeg for nærværende Tiid vilde foretage mig at
forfatte Forsvars Skrifter for min Person og mit Arbeyde. Een siger, at jeg
ingen Ret har til at hvedse min Pen imod de i Svang=gaaende Laster, siden
jeg ikkun er en Hiemfødding, der aldrig har havt Foden uden for Fæderne¬
Landets Grændser; en anden spaaer, at mine Vinger upaatvivlelig maa blive
klippede, siden jeg griber for vidt om mig, og end ikke skaaner dem, hvis Feyl
bør være usynlige. Een siger, jeg er den, en anden, jeg er den, og de bedrage
sig alle. Det er længe siden, jeg offentlig har givet tilkiende, at, saalidet som
de gunstige Domme kand opblæse mig, saalidet kand de umilde nedslaae mig.
Hvad jeg nu vil begiære, er allene dette, at de Nysgierrige vilde forlade mig,
og tage fat paa sig selv, at de ey vil bekymre sig om min Person, men allene
om deres egne Laster, og i Steden for at spilde Tiden paa at blive underrette¬
de om den Danske Sande=Mand, anvende den paa at udrødde de Feyl,
der blive straffede i hans Papirer.
Ligesom det allene var Uskyldigheden i mine sidste Blade, der tillod dem at
see Lyset, saa haaber jeg, at disse finde samme Frihed, siden Beskeedenhed
kand spores i enhver Linie, og ligesom jeg ey blev nødt til at betale Porto af mit
Brev til den nye Geistlige, saa tænker jeg, at dette mit Brev til den unge
Stats=Mand ikke heller bliver anholdet. Mit Øyemærke er at vise de Plig¬
ter, som paaligge en Person, der bliver sat paa saa anseelig en Post, og, naar
