408
ms
mer Eders forrige Tilstand. Det skulde giøre mig ondt, om jeg i Fremtiden
skulde spørge, at de lykkelige Tilfælde have gjort Eder modig. Naar J ret
vil bruge Eders Forstand, forfalder J neppe til saa stor Daarlighed, der giør
Eder ikkun stinkende for alle Fornuftige, og giver Eders Fiender de herligste
Leyligheder til at sværte Eder. J kand aldrig forestille Eder, hvor ypperlig
en Prydelse Ydmyghed er for en Mand af Eders Caractere, og J kand neppe
indbilde Eder, hvor haanlige Domme de ere underkastede, der forglemme, at
de ere Mennesker.
Det Embede, som man har betroet Eder, forbinder Eder til at vise en be¬
synderlig Kiærlighed imod Eders Fæderne=Land. J kand ikke lade det blive
derved, at J meener Eders Fæderne=Land vel, men J bør vise det i Gierningen.
Som man undertiden kand behøve Eders Raad, saa bør J stræbe efter at faae
en Færdighed til at betragte en Sag i sin fulde Sammenhæng, at J ikke skul¬
de falde paa det, der er mere skadeligt end gavnligt. Det foragtelige Navn af
en Project Mager bør ikke afskrække Eder fra at opdage et eller andet, der
kunde være Fæderne=Landet til Nytte, og jeg behøver vel ikke at sige Eder, at
egne Fordeele bør ey være Eders fornemste Sigte.
Ærlighed og Reedelighed bør spores i eders Ord og Gierninger, og fordi
disse ere komne af Moden hos nogle, derfor bør de ikke foragtes af Eder. Jeg
veed vel, at den i Almindelighed bliver kaldet en stor Stats=Mand, der har en
ypperlig Øvelse i alle Slags Forstillelser, der stedse siger et, og meener et an¬
det, &c. men en Stats=Konst af det Slags lader J vel blive det sidste, som J
legger Eder efter. Tænk ikke, at jeg vil raade Eder til en taabelig Aabenhier¬
tighed; Jeg veed, at adskillige Omstændigheder kand befale Eder at tie, jeg
veed ogsaa, at de Tider kand indfalde, da Munden ikke altid bør tale af Hier¬
tets Overflødighed; men jeg paastaaer allene, at et forstilt Væsen bør ikke sted¬
se findes hos Eder, at Eders Venner ikke skal blive kiede af Eders Omgiængelse,
naar de ey af Eder skulde høre et sandt Ord.
J befinder Eder i saadan et Land, hvor det er allene Eders Dyd og Me¬
rite, der skal vedligeholde Eder i Kongens Naade; J behøver ikke paa adskil¬
liges Omveye at giøre Eder til en Favorit af den eller den; viis da ogsaa paa
den anden Side, at J tager ingen under Armene, uden dem, som J kiender i
Stand til at bære de Byrder, som de søge. Skal vi tale oprigtig, saa maa
vi sige, at den selvgjordte Almagt, som mange indbilde sig at have til at skabe
Dyder og Fortienester, bringe mange paa vigtige Poster, som de ey have Æv¬
ne til at forestaae, ligesom ogsaa adskillige velskikkede Lemmer maa blive liggen¬
de i et stedsevarende Mørke, fordi de ingen Indgang kand finde hos de For¬
