409
maaende. Ansee det stedse som noget afkyeligt, at afvise dem, som maatte be¬
giære Eders Hielp, enten med et suurt Ansigt eller haarde og forbittrede Ord,
og viid, at alle Landets Jndbyggere ere Eders Brødre, og have Deel i Eders
Kiærlighed. Det bliver Eders Fæderne=Land til Skade, hvis J vil have for
mange Ting under Hænder, og det vil gaae Eder i dette Fald som de Lærde,
der ved at fylde Hiernen med mange Slags Videnskaber, komme i ingen til
Fuldkommenhed.
Jeg haaber, at J allerede har fattet, hvor fornøden det er, at kiende de
anseeligste Personer ved fremmede Hoffer, at J ved Leylighed kand tage de Hid¬
kommende paa den rette Fod, det er elendigt; naar de forslagne Hoveder skal
rose sig, at de, uden at blive røbede, kand spille alle deres Roler, fordi de,
som de have med at giøre, ere u-erfarne i fremmede Konst=Greb; Opfør Eder
saaledes, at J kand blive Nationen til Ære, og vandre frem med saa stor For¬
sigtighed, at Eders Anslag kand blive antagelige.
Det er venteligt, at J ogsaa med Tiden faaer Sted iblant dem, der skal
arbeyde paa Fæderne=Landets Velgaaende i Henseende til sin indvortes Beskaf¬
fenhed; det er derfor fornøden, at J stræber at blive underrettet om alle Lan¬
denes Styrke, og det, som kand forhindre Danmarks blomsteende Tilstand.
Fæst da ikke Eders Øyne paa een Sted allene, og lad det ikke være nok, at
J kand befordre dens eller dens Families Opkomst; men lad Eders Absig¬
ter gaae ud paa det almindelige Væsens Nytte. Jeg haaber, at J herudi bli¬
ver saameget mindre interesseret, som J selv ikke driver nogen Negotie, og jeg
tænker, at alle Eders Forslag angaaende denne Sag blive ligesaa nyttige som
reedelige.
Det glæder mig, at J ved Eders oprigtige Væsen og kloge Conduite
har forskaffet Eder Fæderne=Landets Faders Yndest; lad ikke dette giøre Eder
opblæst, men lad det tiene Eder til Forsigtighed paa alle Eders Veye. Man
har kiendt dem, der ved deres Forstand have banet sig Veyen til deres Herrers
Naade, men den Foragt, med hvilken de have anseet andre, endogsaa dem,
hvis Estime burde være almindelig, har endelig foraarsaget deres Fald. Jeg
har ingen Aarsag at tænke, at Eders Opførsel skulde blive saaledes, at Eders
Samvittighed skulde giøre Eder Uroe og bringe Eder til at ansee alle Menne¬
sker som Spioner. Naar J lader Ærlighed og Oprigtighed blive Eders Ho¬
ved=Dyd, saa giøres det hverken fornøden, at J skulde arbeyde paa dens eller
dens Undergang, der kiger Eder i Kortet, ikke heller tør J ved at see dem røm¬
mede af Veyen, hvis Forstand maatte overgaae Eders. Skulde J faae i
Sinde, for at aflegge Prøver paa Eders dybe Jndsigt og kierlige Hierte imod
Fæderne=Landet, at legge Plan til en eller anden Forandring, saa forbittres
