410
ikke, om andre herudi blive Eder imod, og forestil Eder aldrig, at de Anstal¬
ter, som J kunde stræbe at befordre til Fuldkommenhed, stedse ere de beste.
Vil J ikke hykle for Eder selv, saa maa J tilstaae, at J endnu ikke besid¬
der all den Erfarenhed, som kand behøves; jeg slutter derfor, at J kand behø¬
ve een eller to, med hvilke J kand handle i Fortroelighed. Men, Kiære, hvor
ilde handler J ikke, hvis J ey stræber at gjøre det fornuftigste og tienligste Val?
Jeg er vis paa, at den Lykke, som er vederfaret Eder, vil sætte mange i Bevæ¬
gelse, og deres Tall vil uden Tvivl blive stort, der beyle til Eders Gunst. Her
maa J da lære at prøve Aanderne, og J forseer Eder høyelig, hvis J antager
alle de Knælendes Ord for Sandhed. Mange fæste nu deres Øyene paa E¬
der, som en Mand, der kand tiene til at befordre deres Absigter, og antager
J nogen af disse til Eders Raadgiver, skal Tiden vise, at J er bleven bedragen.
Mennesker af det Slags ansee allene de Formaaende som nogle Hiul, der skal
drive Machinerne, og naar to eller tre listige Brødre kand faae en oprigtig men
enfoldig Mand imellem sig, bruge de ham allene som et Postbud, der skal re¬
ferere deres egne Anslag. De ere som Øgle Unger, der dræbe omsider den,
i hvis Barm de ere opklekkede, og det var at ønske, at Verden var fattig paa
Exempler, der kand bevise Sandheden i dette.
J tager det vel ikke unaadigt op, om jeg raader Eder til Alvorlighed i
Guds Frygt. Jeg veed vel, at Religionen er noget, som mange Stads¬
Mænd ikke giøre meget Væsen af, og finde de sig tvungne til at bekiende en
GUd at være til, saa meene de dog, at intet kand forbinde dem til at bevi¬
se Ærbødighed imod dette usynlige Væsen. (*) Giør ikke disses Gadsdyrkelse til
Eders, og bild Eder aldrig ind, at en retskaffen Piete er Eders Caractere u¬
anstændig. Jo alvorligere J er i Religionen, jo reenere blive alle Eders J¬
drætter, og naar J ikke holder det for Skam at være andægtig, kand J vente
Lykke i alle Eders Foretagender.
Kiedes ikke ved at læse de følgende Anmærkninger over adskillige Stats¬
Mænds Opførsel, og uddrag af disse Beretninger det, som kand tiene Eder
til Gode. Jeg tvivler ikke paa, at J jo selv har læst det fornemste, som af
Skribenterne er bleven antegnet om den Franske Minister Cardinal Mazarin,
Man kand sige i Almindelighed, at han var en Stats=Mand af det forslagne
Slags, og man maa underskrive, hvad hans Formand Richelieu pleyede at
sige: Faaer jeg nogen Tiid i Sinde at bedrage Diævelen, vil jeg ikke
betiene mig af nogen uden Mazarin. Dette var Aarsagen, at Richelieu
an¬
(*) Det er en besynderlig Beskrivelse, som jeg et Sted haver læst at gives over en Stats¬
Mand, og det var at ønske, at dens Sandhed ikke kunde bevises. Politicus est ani¬
mal ratienale bipes, ita servieus Deo, ut non offendat Diabolum.
