412
hans Forvandte, eller havde taget hans Partie, til Ærens høyeste Spidse
han styrtede alle dem, det forekom ham fordægtige, og giorde sig endelig saa
ledes Mester af alle Hemmeligheder, at, omendsk ønt hans Allerchristeligste
Majestæt nu og da ansaae ham med lidet gunstige Øyne, kunde han dog ikke,
saalænge han levede, være ham foruden.
Hvad Cardinal Ximenes angaaer, saa siger man, at han besad alle
de Egenskaber, som man giver ham, ved hvis Hielp han ogsaa giorde sine Trin
til den misundede Høyhed. Omendskiønt han i sit Hierte drog en besynderlig
Længsel efter Ære, saa anstillede han sig dog som den, der intet skiøttede om
den. Han var en heel andægtig Munk, og den strængeste iblant sine Ordens¬
Brødre, hans Dygtighed giorde ham værdig til Purpuret, og ved samme ba¬
nede han sig Vey til en Premier=Ministers Plads i Spanien.
Jeg kunde opregne adskillige mærkværdige Bedrifter af disse berømmelige
Mænd, der kunde tiene til at oplyse deres Historie, og give Eder een og anden
Anledning til fornuftig Eftertanke, samt foreskrive Eder de Regler, som J
kunde efterfølge; Men jeg har ikke Tiid til at være vidtløftigere; Tiden skal
stedse giøre Eder klogere, og de forefaldene Omstændigheder blive Eder Anled¬
ning til Viisdom. Mit Brev indeholder intet, der kand støde Eder eller an¬
dre for Hovedet, og jeg har med Fliid udeladt adskillige Sandheder, der maat¬
te forekomme Eder bittere. Tænk ikke, at det er umueligt for Eder som en
Stats=Mand i sær at legge Vind paa den Ærlighed, som jeg meener
J bør vise, og viid, at Landet best er tjent med saadanne,
der elske det oprigtige Væsen.
Far vel!
P.S. Jeg har i Dag havt et Brev fra en Horatianer=Munk, og jeg vil alleene besvare
det med de Erindringer, som jeg har givet i mit 23 Ark; hvor jeg uden Tvivl har
afskildret min Correspondent, og vil han kaste et Øye i det Stykke, skal han uden
Tvivl beskue sig in Originali.
Nu er endelig de forlængst belovede Betænkninger over de vigtige og vanskelige Ste¬
der i det Nye Testamente komne for Lyset. Man tvivler ikke paa, at deres opbyggelige Jnd¬
hold jo skal blive Læserne behageligt, og Tiden vil lære, hvorvidt Forfatterne have opfyldet
og fremdeeles maatte fylde deres Løfte.
