417
Sceleratus er et Menneske, der bekymrer sig saare lidet om GUd og Re¬
ligionen, og omendskiønt der har været en Tiid, da hans Samvittighed end¬
nu ikke havde lagt sig til Søvns, er dog nu Sceleratus gandske følesløs. Det er
bleven en Færdighed hos ham, at træde GUds og Menneskens Love under
Fødder, og hans største Fornøyelser bestaae i at handle tvertimod de hellig¬
ste Pligter. Er det ikke nu en Glæde for denne Ugudeligheds Slave, at han
har forglemt alle Samvittigheds Mindelser, at han aldrig kand erindre sig U¬
retfærdigheden i sine Handeler, hvad Uroe vilde ikke det foraarsage i hans Ge¬
mytte, hvis hans Samvittighed nu skulde blive vaagende, og hvis alle de U¬
retfærdigheder nu skulde komme ham for Øyne, som han i lang Tiid har øvet.
Jeg vil ikke anføre fleere Exempler af dette Slags, siden de Fordeele,
som paa denne Maade flyde af Forglemmelse, ere idel Ulyksaligheder; men jeg
finder endnu et kraftigere Beviis paa Hoved=Sagen i mine Blade, med hvil¬
ket det skal blive mig let at godtgiøre, at Forglemmelse endogsaa i visse Hense¬
ender kand siges at vedligeholde det menneskelige Sælskab. Vi finde vel ikke
lettelig nogen, der skulde nægte, at Had og Vrede ere saadanne Laster, der
stifte mange Ulykker i Verden, og, naar jeg nu beviser, at Baandet, der
sammenknytter Lemmerne i et Selskab, ofte ved disse stormende Passioners
Herredomme bliver sønderrevet, meener jeg, at det forstaaer sig selv, at Lyk¬
saligheden i Verden vilde blive stor, hvis de Aarsager, der opvække saa fortre¬
delige Følelser hos Menneskene, ved Forglemmelse kunde blive satte til Side,
Alle de, med hvilke jeg har talt om Samsonino, bekiende tilhobe, at det Had,
som han engang fatter til et Menneske, er udødeligt. Det er en liden Ting,
der kand støde ham for Hovedet, fordi i Hovedet er ikkun liden Hierne, og, naar han
legger et ugunstigt Mærke til den, der har forseet sig imod hans Person, kand hans
Vrede aldrig forsones; lader os nu sætte, at Samsoninus er iblant deres Tall,
der have meget at sige, i hvor store Ulyksaligheder kand han da ikke styrte den,
der er Maalet for hans Pile? det Had, der har bemestret sig Samsonini Hier¬
te, afmaler endog ofte den Uskyldige med sorteste Farver; og selv bliver den
Hadefulde sin egen Bøddel, ligesom Bitterheden i hans Hierte er en Braad,
der giver ham følelige Sting. Sandelig, hvis Samsoninus ey havde saa god
en Hukommelse; hvis han ey saalænge kunde erindre sig de smaa Forurettelser,
skulde hans Hierte blive meere menneskeligt, og andres Fortredeligheder ikke
saa store. Handlede han ikke klogere, hvis han oprettede en ævig Amnestie,
og skrev alle de Forseelser i Glemme=Bogen, ved hvilke han finder sig for¬
nærmet?
De Gamle berømmelige Skribentere, der have antegnet deres egne Ti¬
ders Historier, give os iblant andet saadanne Efterretninger om de saa kalde¬
de Tyranner, at de holdte daglige Journaler endogsaa over de mindste Forse¬
